Nordjyske mener: Stol på borgerne og luk op for posen

LEDER:Nordjyske har i det seneste år sat et kritisk lys på Aalborg Kommunes omgang med skatteborgernes penge.

Vi har især rettet blikket mod borgmesterens forvaltning, hvor fra pengene er flydt til tvivlsomme reklamefilm, til 3F-kongres og til hyppige besøg på værtshuset John Bull.

Tidligere har Nordjyske sammen med andre medier kulegravet kommunens omfattende brug af de såkaldte udbygningsaftaler, hvor af mange viste sig at være ulovlige.

Alle disse vigtige afsløringer, som har givet borgerne kendskab til, hvordan kommunen forvalter vores tillid og penge, har Nordjyske kun kunnet skrive, fordi vi har fået aktindsigt i kommunens dokumenter.

Aktindsigt er en rettighed, som offentligheden har for at kunne holde øje med, hvordan politikere og embedsmænd styrer vores samfund. Det siger sig selv, at aktindsigt er et helt afgørende arbejdsredskab for medierne, og uden den ville de afgørende beslutninger i vores kommuner, region og stat ske i et mørkelagt rum, som borgerne aldrig kunne kontrollere.

Men det er langt fra let at få aktindsigt. Loven om offentlighed i forvaltningen spærrer nemlig på afgørende områder for det, som rent faktisk er lovens formål – nemlig offentlighed. Ja, det lyder som en dårlig vittighed. Men myndighederne administrerer loven på en måde, så det ofte er besværligt at få dokumenter udleveret og alt for begrænset, hvad der gives adgang til, fastslår en ny rapport.

Rapporten er afleveret til Dybvad-udvalget, der er i færd med at undersøge det mere og mere betændte samspil mellem politikere, embedsmænd og medier.

Nordjyske kan bekræfte, at det i dag kræver særlig ekspertise, stor kreativitet og oceaner af tålmodighed, når der søges aktindsigt. Ofte får vi det indtryk, at myndigheder i stedet for at anse loven som en forpligtelse til at give aktindsigt, nærmere ser loven som en hjælp til at lægge hindringer i vejen.

Sådan har det ikke altid været. Indtil for 10 år siden var det lettere og hurtigere at få udleveret dokumenter, men så ændrede Folketinget loven med det løfte, at der kom mere åbenhed, men det er gået stik modsat, konkluderer udvalget.

Danmark er i dag mere lukket end de øvrige skandinaviske lande og andre lande, vi normalt sammenligner os med. Indførte politikerne i USA en lige så restriktiv lov som den danske, ville borgerne formentlig gribe til våben.

Derfor bør regering og folketing følge udvalgets anbefalinger og ændre loven, så der kommer mere og reel åbenhed i forvaltningen. Myndighederne skal blandt andet forpligtes til at behandle anmodninger om aktindsigt inden for syv dage. Et krav, som faktisk eksisterer allerede, men som uhyre sjældent overholdes.

Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede som en udløber af minkskandalen at sørge for mere åbenhed. Nu må hun og regeringen indfri det løfte. For åbenhed er et sundhedstegn for et demokrati. Åbenhed øger tilliden mellem borgerne og medierne på den ene side og det politiske og administrative system på den anden.

Mere lys over beslutningsprocesserne vil tillige anspore embedsmænd til at sikre sig, at de altid kan stå på mål for faglige vurderinger og ikke sjusker eller underlægger sig partipolitiske ønsker.

Og vi skal ikke være bange for, hvad der kommer frem af skandaler, møgsager og skeletter fra skabene som følge af mere åbenhed og kritisk journalistik. Det kan gøre ondt. Men det renser luften. Det forebygger magtmisbrug i fremtiden. Det gør os alle sammen klogere på, hvad der sker i vores samfund.