Nordjyske mener: Vi får intet foræret. Så må vi jo gøre det selv

Der var lagt op til den helt store håndsrækning til små virksomheder i landdistrikterne, da tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) i januar sidste år stolt proklamerede, at man ville åbne for små vækstlån.

Nu skulle det være lettere for mindre erhvervsdrivende i blandt andet Nordjylland at skaffe finansiering til deres vækstrejse, og man regnede med, at over 100 virksomheder årligt skulle tilbydes lånene.

Status her halvandet år senere er, at der er givet væsentligt færre vækstlån, skriver Børsen. Og størstedelen af lånene er sågar givet i Region Hovedstaden og Midtjylland. Langt fra landområderne.

Det er selvsagt ærgerligt – og på grænsen til pinligt – men nogen stor overraskelse er det ikke.

For der tegner sig efterhånden konturerne af, at politiske tiltag målrettet landets mindre tætbefolkede områder oftest havner i bunken med varm luft og effektløs symbolisme.

Den slags, der lyder godt, men som batter forsvindende lidt.

De statslige vækstlån er ét eksempel. Et andet er den såkaldte statsgaranti til boliglån. Også den blev slået op som noget stort, der skulle kickstarte boligmarkedet i Udkantsdanmark og gøre det nemmere for vordende huskøbere at få indfriet deres boligdrøm.

En ”kæmpe sejr for danskere, der gerne vil bo i vores skønne landdistrikter,” som Simon Kollerup formulerede det.

Og hvordan går det så med det?

Jo, i godt og vel 15 måneder har boligkøbere i områder med lave huspriser, herunder flertallet af de nordjyske kommuner, kunnet få statsgaranteret en del af deres realkreditlån.

Kun to boligkøbere har søgt om at gøre brug af ordningen. Sikken en sejr.

Som borger i et såkaldt yderområde bliver man en smule træt, når gentagne politiske skåltaler om at skabe bedre vilkår i yderområderne ender med at skabe ny administration – og ikke så meget andet.

Kreativiteten bag Christiansborgs tykke mure bliver man heller ikke opmuntret af. Den synes at begrænse sig til nye projekter uden reel efterspørgsel eller tvangsudflytning af statslige arbejdspladser og uddannelser.

Hvad angår sidstnævnte, kan vi nøgternt konstatere, at private virksomheder i Nordjylland har skabt 18 gange flere arbejdspladser end de 922 udflyttede arbejdspladser, som kom til på baggrund af politiske aftaler fra henholdsvis 2015 og 2018.

Heri ligger en vigtig pointe, som burde stå krystalklart for enhver nordjyde; nemlig, at vil vi have ting til at ske og forvandle afvikling til udvikling, må vi langt hen ad vejen gøre tingene selv.

Byer, kommuner, erhvervsliv og ildsjæle skal i fællesskab sørge for, at vores landsdel blomstrer og bliver stærkere. Vi kan ikke forlade os på statsgarantier og tvang.