Nordjyske Mener: Vil vi være et plaster-samfund?

LEDER:Alle kender det magiske plaster, som kan få enhver lille skramme på en 5-årig til at holde op med at gøre ondt. Det handler ikke så meget om at stoppe en blødning, men mere om, at nogen gør noget.

Det er helt på sin plads, men samtidigt kan vi hurtigt blive enige om, at hvis der er tale om en brækket arm, så hjælper plasteret ikke meget. I hvert fald løser det ikke noget på længere sigt og hvis det betyder, at skaden ikke behandles yderligere, så kan det blive direkte farligt.

De samme principper gælder alle andre steder i samfundet. Vi løser ikke klimakrisen med elbiler, hvis de totale miljøomkostninger på produktion af biler og batterier, samt manglende plan for genanvendelse af disse, ender med at blive en større belastning - eller hvis strømmen, de kører på, kommer fra kulkraftværker. Så bliver elbilerne et magisk plaster, som distraherer os fra den reelle løsning.

En finansiel krise forsvinder ikke med støtteordninger, der holder alle oppe, hvis årsagen er større og strukturel. En krise gør desværre ondt. Ordet siger det lidt, ikke?

Tre milliarder i ekstra lønkroner til offentligt ansatte lovet midt i en valgkamp lyder også rart, men fjerner måske fokus fra det arbejdsmiljø, de strukturer og den offentlige ledelse, som måske er det reelle problem.

Det er rart at kunne udvise handling. Både for dem, der står med ansvaret og for folket, der skal stemme dem ind igen ved næste valg. Handling er godt. Især hvis den sker efter omtanke og med et længere perspektiv end en valgperiode. Det er så helt utroligt indlysende, at man nærmest skammer sig over at skrive det. Som mennesker er vi bare meget bedre til at kigge på det, der er lige foran os. Her er det, at vi skal forvente mere af dem, vi sætter til at styre - hvad enten det er land, lokalt eller privat.

Det lange perspektiv kræver mod og rygrad, men vi bliver glade for det i længden.

Når vi søger løsninger - og hepper på dem - er det derfor vigtigt at træde skridtet tilbage og spørge os selv: Løser vi det reelle problem eller sætter vi bare et magisk plaster på?