Lokalpolitik

Lederne skal lære at lede

Virksomheden Dronninglund Kommune vil sikre helheden og give albuerum til lederne

DRONNINGLUND:Den tredie turnus i et komplet lederudviklingsforløb går i luften her i det nye år for kommunens 60 ledere. Det er den personlige udvikling der fokuseres på. For een ting er at have forstand på økonomien, strukturen og handleplaner, men der stilles store krav til de personlige kvalifikationer, for at kunne ”handle” en kontrakt hjem med byrådet, som den øverste direktion. Derfor har byrådet sammensat en kursusrække i det kommende år i et samarbejde med firmaet Interpen Management. Her er det Inge Dahl der underviser sammen med den lokale ankerkvinde Hanne Jakobsen, Dronninglund Kommune. Formålet er, at gøre alle kommunens ”virksomheder”, selvstyrende og ansvarlige overfor både medarbejderteamet, byrådet og naturligvis dem, det pårører. Nye opgaver Kommunens virksomheder har nu kørt et år, og ingen ledere er endnu blevet afskrækket fra det store ansvar. - Derfor har vi også holdt udviklingskurserne over flere gange, netop for at alle er klædt ordentligt på til opgaven, fortæller Hanne Jakobsen. - Der pålægges lederne mange nye opgaver i disse år og styreformen ændres. I de kommende kurser, er vægten så lagt på det personlige plan, hvor det er lederrollen som skal styrkes, siger Hanne Jakobsen. Udgangspunktet for lederkurserne er virksomhedsplanerne. Og hvor man tidligere har brugt en overordnet lederpolitik, der mest var den gamle chefgruppes politik, gælder det nu om at finde den røde tråd, som skal skinne igennem hos alle lederne. Det er det de korte kurser skal bruges til. De kommende mål for året kan naturligvis vise sig ikke at holde. - Men det vil blive muligt, at tage kontakt med direktionen og få justeret mål og midler, forklarer Hanne Jakobsen. Hun understreger, at hvis et resultat viser sig ikke at kunne holde, så falder der ikke ”pindebrænde” ned, men man vil på direktionsplan undersøge, om målene var for urealistiske eller om andre forhold gjorde sig gældene. Da det fremover bliver borgerne og brugerne som sættes i centrum er et succeskriterie også borgernes tilfredshed. Det er meningen, at ledernes korte kurser får en afsmittende virkning på medarbejderne. På daginstitutionsområdet har man kørt et projekt, der hedder Accelrator, og som nu skal bruges på ældreområdet. Og mange kurser følger efter, for der er lagt op til et forandringsår i kommunen. De korte kurser skal formulerer et fælles ledelsesgrundlag samt aftale en handlingsplan for den enkelte leder. Derefter vil man gå ind i de forskellige virksomhedsplaner og udvikle, samt gennemføre dem sammen med projektgrupper. Sidste del af kurserne går ind i en kritisk analyse af sit egent ledelsesområde for også at finde de opgave og udviklingsområder til den enkelte medarbejder eller team. En af de store visioner med kurserne er, at løbende forbedringer som livsstil i den enkelte virksomhed og i Dronninglund som helhed vil ”flytte” kommunen, så den kan leve op til visionen om at være den bedst drevne kommune i Danmark. - Målet er, at den enkelte leder skal styrkes i lederrollen, og at man har et fælles fodslag i kommunen, siger Hanne Jakobsen. Direktionen består af: Kommunaldirektør, Ove Thomsen, tdl. børne- og kulturchef, Kristen Østergaard, økonomichef, Claus Steensgaard Jensen og vicedirektør Lene Faber, leder af personaleafdelingen og sekretariatet. Realistiske krav Bendt Danielsen (Borgerlisten), kommenterer den fortsatte udvikling af kommunens ledere med: - at det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem de mål og resultatkrav, som politikerne opstiller og de ressourcer, der stilles til rådighed for den enkelte kommunale virksomhed. - I denne sammenhæng er det væsentligt, at virksomhedslederne til stadighed gennem lederudviklingskurser gives ordentlige muligheder for at leve op til de krav, der stilles for at kunne lede og videreudvikle en moderne og selvstyrende kommunal virksomhed, siger Bendt Danielsen. Han lægger vægt på, at det skal ske gennem jævnlige dialogmøder mellem politikere, direktion og den enkelte virksomhed, og at det må det være en fælles opgave at sikre, at de opstillede mål og resultatkrav er realistiske og kan leve op til de forventninger, vi som borgere med rette kan have til de kommunale serviceområder.