Aså

Lederskifte i Aldi

FREDERIKSHAVN:Aldi på Flade Engvej får ny filialleder 1. februar. Det er Flemming Andersen, der afløser den nuværende filialleder gennem 11 og et halvt år, Vagn Graversen. Flemming Andersen, der er frederikshavner, blev i sin tid udlært hos Dreisler, inden han kom til Aldi, hvor han for seks år siden var Vagn Graversens stedfortræder. Efter en tur rundt om Ørskov vender han nu tilbage til sit oprindelige fag. Vagn Graversen, der er fra Aså, og har haft bopæl der under alle årene i Frederikshavn, får fremover noget kortere til arbejde. Han skal nemlig stå i spidsen for en helt ny Aldi-filial, der åbner i Dronninglund. Aldi-filialen på Flade Engvej er omsætningsmæssigt og også med et butiksareal på 700 kvm. den største af kædens to forretninger i Frederikshavn. Filialen har eksisteret i godt 13 år. Chefskiftet markeres den 24. januar, hvor der bydes på en kop kaffe og lidt andet mundgodt til kunderne.