Forskning

Ledige er ikke ligeglade

Danske arbejdsløse er ikke marginaliserede stakler i en forsørgerkultur. De er fyldt med ressourcer. Det kan vi takke det velfungerende danske dagpengesystem for

AALBORG:- De arbejdsløse har ikke brug for mere pisk i form af nedsatte ydelser for at søge arbejde. Modsat de stereotyper, som man ser i den offentlige debat, er langt hovedparten af de arbejdsløse parate til at søge arbejde, også selv om de ikke økonomisk får mere ud af at arbejde end ved at få understøttelse. Det siger Jørgen Goul Andersen, samfundsforsker på Aalborg Universitet og sammen med kollegerne Christian A. Larsen og Jan B. Jensen forfatter til en ny forskningsrapport om arbejdsløses jobmuligheder, trivsel og marginalisering. - De ledige, også de længerevarige ledige, er først og fremmest almindelige danske borgere, som blot er så uheldige, at de ikke har et arbejde. De fleste af dem bor sammen med en ægtefælle, som er i job, så de er ikke isolerede i en passiv forsørgerkultur. De er heller ikke socialt udstødte stakler. Mange af dem klarer at blive boende i en ejerbolig, og de ikke blot bevarer, men formår også at udbygge deres sociale kontakter og deltage i samfundslivet, påpeger Jørgen Goul Andersen. Hvis man nedsætter dagpenge og kontanthjælp til de ledige, som ikke har andet problem end at de er ledige, for at få de ledige til at søge job, er det et skridt i den forkerte retning. Mindre understøttelse kan gøre de arbejdsløse mere marginaliserede og dermed mindre integrerede i samfundet med det resultat, at de bliver mindre parate til at kunne klare et arbejde. - Vi har i de senere år fokuseret meget på den ene side af mønten i den offentlige debat om arbejdsløshed og talt om forsørgerkultur og om at det skal kunne betale sig at arbejde. Men vi har forsømt at se på den anden del af mønten og dermed få med ind i debatten, at langt de fleste ledige klarer deres situation godt. De er fyldt med ressourcer og har ambitioner om igen at komme ud på arbejdsmarkedet. De er naturligvis presset af ledigheden. Men ligesom de fleste mennesker kommer gennem en skilsmisse uden en social deroute, klarer næsten alle arbejdsløse også at være ledige uden at gå i hverken et fysisk eller psykisk forfald, siger Jørgen Goul Andersen. Det betyder ikke, at de arbejdsløse er glade for at være ledige. Næsten alle føler sig økonomisk pressede af at være på dagpenge. Men det værste er tabet af arbejdsidentitet, da arbejdet i det danske samfund er en stor kilde til identitet og mening med tilværelsen. Selv blandt de langtidsledige ønsker hovedparten derfor et arbejde - også selv om de ikke får mere økonomisk ud af det, end de gør på understøttelsen. - Vi kan i Danmark sige som McDonalds: Noget må vi gøre rigtigt. Set med internationale briller har vi herhjemme en bemærkelsesværdig kombination af lav ledighed, lav langtidsledighed og en høj beskæftigelsesfrekvens i alle aldre. Vi klarer os ikke blot bedre end de central- og sydeuropæiske lande, men også bedre end USA, der ellers ofte i den økonomiske politik er blevet fremhævet som et eksempel på, at rendyrkede markedsmekanismer med meget lavere sociale ydelser end de danske og ingen mindsteløn skulle være bedre til at nedsætte arbejdsløsheden end de skandinaviske velfærdslande, siger Jørgen Goul Andersen. - Et generøst socialt sikringssystem som det danske er i et dynamisk vidensamfund ikke en modspiller, men en medspiller i retning af gøre de ledige parate til at tage arbejde og undgå en marginalisering, tilføjer han. Forskerne ved Aalborg Universitet begyndte på deres forskningsprojekt i 1994. Resultatet skal således ikke ses som en kommentar til den netop vedtagne arbejdsmarkedsreform, understreger Jørgen Goul Andersen. Men en af fagbevægelsens nordjyske kæmper, Kaj Poulsen, LO-formand i Aalborg og tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem, mener, at Aalborg-forskernes arbejde viser, at regeringens arbejdsmarkedsreform er på vildspor. - Det er arbejdsløsheden, som er problemet. Men nu gør regeringen de arbejdsløse til problemet, mener Kaj Poulsen.