Trafikpolitik

Ledige har svært ved at komme til og fra jobmessen i Frederikshavn med bus

JOBMESSE:Jeg har med stor interesse fulgt Uffe Slettings og Carsten Jespersgaards debat i Nordjyske Stiftstidende. Også jeg har fået en indkaldelse til denne jobmesse i Frederikshavn. Jeg synes, det lyder som et spændende og interessant arrangement. Jeg synes, det lyder som en god måde at udnytte jobcentrets sparsomme ressourcer på som alternativ til de personlige jobsamtaler på jobcentret. Med hensyn til ¿truslerne¿ om hvad der sker af forfærdelige ting, hvis man ikke møder op, opfatter jeg det som den standard oplysning, som jobcentret er forpligtiget til at give os borgere omkring rettigheder og pligter som ledige. Kritikken bør derfor nok gives et andet sted - til folketingspolitikerne og /eller beskæftigelsesministeriet. Jeg medgiver, at formuleringen af oplysningerne er givet i en meget uforskammet tone, jeg bliver selv meget vred over den mistillid, der vises mig, når jeg læser dem. Men hvis tingene høfligt bliver pakket ind, kan de misforstås og måske medføre ubehagelige situationer for os borgere i form af mistet dagpengeret. Transporten til og fra jobmessen synes jeg dog er et så stort problem, at en ændring ikke kan vente til næste gang. Der er nemlig arrangeret transport fra Brønderslev Rådhus med afgang klokken 14. Det vil sige, at vi kan forvente at være fremme ved 15-tiden. Hjemtransporten er med afgang fra Frederikshavn klokken 17. Det store problem er, at døgnets sidste bus 212 fra Brønderslev og Østpå gennem Øster Brønderslev, Hallund, Klokkerholm, Hjallerup og Dronninglund allerede afgår fra Brønderslev klokken 17.15, og ifølge Kraks hjemmeside tager det 40 minutter at køre turen fra jobmessen til rådhuset. Det er derfor ikke muligt at komme hjem! Personligt har jeg fået tilladelse til at forlade messen tidligere og tage hjem med den offentlige transport, så jeg kan nå den sidste bus til Hallund. Det betyder, at jeg skal forlade jobmessen klokken 15.48 og altså får knap én time til at skabe relationer til arbejdsmarkedet og finde tre arbejdspladser, som jeg forpligtiger mig til at søge job på, og til at udfylde og aflevere et kort som bevis på, at jeg har været til stede og dermed opfyldt min forpligtigelse og derfor bevarer min dagpengeret. Da jeg kunne se, at jeg ville få meget travlt, gik jeg ind på rejseplanens hjemmeside for at orientere mig om alternative hjemrejser med offentlig transport. Her fandt jeg ud af, at hvis jeg tager hjem via Hjallerup, kan jeg blive på jobmessen til 15.35 og tage den sidste bus 212 fra Hjallerup og vestpå klokken 18.30. Hvis jeg vælger den løsning får jeg 1½ time på jobmessen, men det vil også betyde en ventetid på 49 minutter i Hjallerup! Hvis du ikke allerede er stået af og gået videre til en anden artikel, fordi du tror, dette er et negativt opstød over, at jeg er blevet pålagt at møde op på jobmessen, så læs videre og se, hvor jeg vil hen med mine betragtninger. Ifølge Danmarks Statistiks hjemmeside har ca. 50 procent af familier i Danmark bil. Det betyder samtidig at 50 procent af familier i Danmark ikke har bil. I Nordjylland er vi mere skruppelløse når det gælder bilkørsel og den medførende forurening på grund af afbrænding af fossile brændstoffer. I Nordjylland har 60 procent af familierne bil. Men vi er stadig 40 procent, der altså ikke har bil, det være sig af ideologiske (vi har i de sidste 30 år vidst, at vi skal begrænse bilkørslen på grund af klimaforandringer, der skyldes afbrænding af fossile brændstoffer), økonomiske og/eller helbredsmæssige årsager. Det er nærliggende at antage, at der er en overvægt af familier uden bil i gruppen af ledige. Carsten Jespersgaard siger, at arbejdsmarkedet skal ses på kryds og tværs af kommuner i Nordjylland. Det lyder i mine øre meget idealistisk, i hvert fald i forhold til os 40 procent uden bil. Min beskrivelse af de kvaler jeg får med at komme hjem fra jobmessen beskriver nemlig de problemer, jeg igennem de seneste 13 år har haft i forbindelse med transport til og fra såvel job som uddannelse, og de problemer jeg næsten dagligt støder på, når jeg har fundet et job, jeg ønsker at søge, og undersøger om det overhovedet er muligt for mig at komme til og fra arbejdspladsen. De seneste 10 år har jeg oplevet at såvel mit arbejdsliv som mit familieliv og mit fritidsliv bliver kompromitteret hver gang NT kommer med en ny køreplan med nedskæringer og omlægninger. Jeg oplever, at man ikke regner med mennesker uden bil - dette til trods for, at det drejer sig om halvdelen af Danmarks familier. Jeg er af den overbevisning, at en kraftig udbygning af den kollektive trafik er nødvendig, hvis Nordjylland skal ses som ét stort arbejdsmarked på kryds og tværs af kommunerne. Vi må have genindført den direkte forbindelse fra Aalborg til Hjørring midt gennem kommunen gennem Klokkerholm, Ørum, Hallund og Jerslev, dog denne gang med forbindelse til 210 Brønderslev/Frederikshavn i Jerslev, og vi må have genindført en direkte forbindelse mellem Dronninglund og Hjørring. Jeg tror ikke, jeg er den eneste ledige, der frygtelig gerne vil arbejde. Bare det rent praktisk kan lade sig gøre at komme på arbejde og hjem. Familier med børn er i øvrigt i et endnu større dilemma end jeg er. De skal ikke blot kunne komme hjem, de skal kunne nå at hente deres børn inden daginstitutionernes lukketid! Når de skrappere regler om indtagelse af medicin i forbindelse med bilkørsel træder i kraft kan det frygtes, at endnu flere vil blive skubbet ud af arbejdsmarkedet og at det derfor bliver endnu sværere at rekruttere arbejdskraft hvis ikke der er et realistisk alternativ til privat bilkørsel. Loven vil nemlig ramme mange. Her vil jeg nævne nogle få: epileptikere, allergikere der tager høfebermedicin, depressive og andre med psykiske lidelser, mennesker, hvis smerter er for stærke til, at Panodil eller almindelig gigtmedicin alene hjælper, men som må ty til stærkere smertestillende, folk, der har taget en sovepille aftenen før osv. Jeg håber, at politikerne i de nordjyske kommuner samt i regionen vil tage mine betragtninger med i deres overvejelser, når de planlægger den kollektive trafik, og jeg håber, at det kommende folketing vil udvise en væsentlig større respekt for den halvdel af borgerne, der har valgt at leve/af nød lever uden bil, og at de vil genindføre et passende tilskud til den kollektive trafik i Nordjylland til glæde for såvel de, der allerede er i arbejde, os der venter på igen at komme i arbejde samt for arbejdsgiverne.