Arbejdsmarked

Ledige jobs venter på nye skippere

Hårdt brug for nye sætteskippere

SKAGEN:Både forstanderen for Skagen Skipperskole, Jørgen Chr. Jensen, og Søren Hansen, Søfartens Ledere, kunne forsikre de nyuddannede skippere, at der er hårdt brug for dem indenfor den danske handelsflåde. Det skete da Skagen Skipperskole i går sendte sig nyeste bidrag af navigatører på "havet." Der var ialt 12, som fik papirer på, at de nu er fiskeskippere af 1. grad og sætteskippere. Desuden fik fem papirer på, at de er uddannet til sætteskippere. Der var ialt godt 30 elever, som sluttede en del af deres uddannelse i går - nogle for at komme på arbejde, og andre for at fortsætte med at uddanne sig på skipperskolen. Jørgen Chr. Jensen oplyste i sin tale ved afslutningen, at skolen de seneste uger er blevet kontaktet af flere danske rederier i handelsflåden i deres jagt på sætteskippere, og Søren Hansen fortalte, at der netop nu er rigtig gode muligheder for at få fast hyre som navigatør. Manglen på navigatører er så stor, at et dansk rederi, Torm, netop har fået dispensation til at ansætte 11 italenske skippere, oplyste han. Jørgen Chr. Jensen benyttede sin tale ved eksamen til at slå et slag for sikkerheden til søs - hold udkig hele vejen rundt hele tiden, understregede han. Baggrunden for den opfordring er, at Søfartsstyrelsen i mange tilfælde konstaterer, at uheld til søs skyldes manglende udkig. Senest er det i en søulykkesrapport fastslået, at manglende udkig på begge skibe var årsag til, at Skagen-kutteren Thronder i september i fjor ud for Skagen kolliderede med fragtskibet Hermes. Der skete kun materiel skade ved kollissionen. Følgende har bestået Maritimt Forberedelse på Skagen Skippeskole: Hilmar Davidsen, Hirtshals, Kent Høyer, Sæby, Kim Chemnitz Jensen, Hirtshals, og Niels Peter Nielsen, Nykøbing Mors. Fem bestod eksamen som kystskippere. Det er Taylan Martin Øzer, Marstal, Tommy Bengt-Olof Hero, Sverige, Jan Kristensen, Skagen, Gert Hein Larsen, Mariager, og Kent M. Yttrup Larsen, Ebeltoft. Følgende bestod eksamen som fiskeskipper af 3. grad og kystskipper: Hans Otto Andersen, Hals, Marco Ydergaard Andersen, Læsø, Lars Borup, Hirtshals, Brian Hansen, Haderslev, Jan Elgaard Hansen, Skagen, og Rune Gaardbo Frederiksen, Hjørring. Fem blev sætteskippere. Det er Svend Jakob Olesen, Videbæk, Michael Olsen Kessel, Frederiksberg, Alvar Roland Axelsson, Sverige, Ulf Peter V. Kjellsson, Sverige, og Kim Alfastsen, Glud. Fiskeskipper af 1. grad og sætteskipper blev følgende: Hans Andreas Joensen, Færøerne, Michael Stokbro, Frederikshavn, David Godi Jensen, Hirtshals, Lars Møller Jensen, Hirtshals, Erik Basse, Middelfart, Carl Berg Jensen, Nordby, Fanø, Jarl A. Nikolajsen, Esbjerg, Erland Brenghøj, Læsø, Christian Riise Pedersen, Skagen, Christian Pilegaard, Skagen, Dan Hovgaard Schmidt, Thyborøn, og Peter Møller, Lemvig.