Ledige søger job som postbude

{ HILLERØD: Syv arbejdsløse troppede fredag morgen friske op foran posthuset i Hillerød for at dele løbesedler ud sammen med deres fagforening. Det sker i surhed over, at Post Danmark vil søge efter svenskere til at besætte de 12-15 ledige stillinger på posthuset. Fagforeningen 3F mener, at søgningen efter arbejdskraft på den anden side af Øresund får de ledige i Danmark til at fremstå som dovne. Efter uddelingen af løbesedler blev de ledige inviteret inden for på posthuset til møde med Post Danmarks områdedirektør Klaus Pedersen. - Vi er blevet ganske godt modtaget. De ledige får ikke en cykel og starter med det samme, men postmesteren sidder nu og fortæller om jobbet, og de ledige har fået et ansøgningsskema. Vi satser på, at de fleste får et job her, siger Tue Tortzen, formand for 3F Frederiksborg./ritzau/