Ledighed sætter bundrekord igen

KØBENHAVN:Aldrig har så få været uden job. Men det varer kun nogle måneder, så vil ledigheden stige igen. Og det vil den fortsætte med næste år. Sådan lyder meldingen fra Danske Bank, der er overrasket over, at ledigheden i marts røg helt ned på 1,9 procent. Samtidig peger Nordea på, at det vil være hasarderet at lempe finanspolitikken yderligere, selv om der er betydelig økonomisk afmatning på vej. Også Nordea venter stigende ledighed i andet halvår. I sidste måned har der kun 52.900 ledige, svarende til et fald på 2900 i forhold til februar. - Ledighedsfaldet blev endnu engang større, end vi havde forventet. Vi havde "kun" forventet et fald til 54.500 personer, svarende til to procent. Ledighedsfaldet var reelt, da antallet af aktiverede ligeledes faldt, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank./ritzau/