Ledigheden afgørende for om vi bruger flere penge

København, tirsdag Af Eva Damsgård, Ritzau Grafik følger ---------------- Alle økonomer siger det. Finansminister Thor Pedersen (V) ønsker sig det: Opsvinget kommer, og danskerne har råd til at bruge flere penge. Men spørgsmålet er, om de gør det. Det kræver, at danskerne føler sig sikre på opsvinget, og at det får styrke nok i form af et pænt fald i ledigheden. Den sikkerhed er ifølge seniorøkonom i Nordea Jes Asmussen ikke lige henne om hjørnet, og han er enig med andre økonomer om, at ledigheden først for alvor vil falde i anden halvdel af 2004. - Udviklingen i ledigheden vil være afgørende for privatforbruget, og det er vigtigt for forbruget, at vi begynder at se tegn på en stabilisering af ledigheden. Vi kan dog ikke udelukke, at vi i de første måneder af det nye år fortsat vil se flere arbejdsløse, om end der kun kan blive tale om en lille stigning, siger Jes Asmussen. Regeringen regner med, at 15.000 flere vil komme i beskæftigelse næste år, men det er alt for optimistisk, mener Jes Asmussen, der kun ser en fremgang i bekæftigelsen på 7000 næste år. I BG Bank ser chefanalytiker Sanne Fredenslund heller ikke det kraftige fald i ledigheden, som regeringen håber på. - Vi regner med, at ledigheden vil falde med 15.000-17.000, men det er over de kommende to år. Det er indlysende, at ledigheden har indflydelse på danskernes forbrugslyst, siger Sanne Fredenslund. Finansminister Thor Pedersens (V) opfordrede før jul danskerne til at bruge flere penge. Gør de det vil det sætte mere gang i den økonomiske vækst og flere vil komme i job. Og de tørre tal viser, at tegnebogen næste år skulle være bedre spækket med kontanter: Skattelettelser, gevinster ved afdragsfrie lån, lav rente og en løn, der stiger mere end inflationen. Efter fem år med privatforbruget i stampe regner økonomerne med en fremgang i forbruget næste år på tre procent. - Skattelettelserne vil danskerne erfare i begyndelsen af året, men spørgsmålet er, hvor hurtigt fornemmelsen for usikkerheden forsvinder, siger Sanne Fredenslund. Hun understreger, at selv om de afdragsfrie lån giver forbrugerne flere penge mellem hænderne, er det erfaringen fra Danske Bank-koncernen, at pengene i stort omfang bliver sparet op til pension. Det er danskernes lyst til at bruge penge, der er afgørende for fremgangen i dansk økonomi. I de seneste to år har den økonomiske vækst været meget sløj med kun en procent i 2002 og i bedste fald nul-vækst i år. Den udvikling snød samtlige økonomer og viste sig at være langt værre, end nogen kunne forestille sig. Hvorfor kan man så fæstne lid til, at opsvinget nu kommer med en fremgang i væksten næste år på et par procent og flere i job? - Når vi kigger på de økonomiske fremtidsudsigter, har vi klare tegn på fremgang internationalt. Det vil også smitte af på den danske økonomi, men får vi ikke et fald i ledigheden rimeligt hurtigt, vil det kunne bremse den økonomiske vækst, siger senioranalytiker Jes Asmussen. Med andre ord er det afgørende for den økonomiske vækst, at danskerne lytter til finansministerens råd om at bruge flere penge. Eksporten vil også få fremgang, men den er i modvind på grund af den svage dollar. Selv om den internationale vækst vil øge efterspørgslen efter danske varer, vil den svage dollar overfor euro lægge en dæmper på eksporten til dollar-relaterede lande udenfor Europa. Eksporten, der udgør over 40 procent af bruttonationalproduktet (BNP), vil ikke i stort omfang kunne bidrage positivt til den økonomiske vækst. Dollarfaldet vil ifølge økonomerne fortsætte ind i 2004, og prisen for en euro vil stige fra de nuværende 1,24 til 1,30 dollar. Økonomerne sagde det også sidste år: Opsvinget er på vej. Men udviklingen viste, at det lod vente på sig. Godt nok skulle det denne gang være sikkert. Om økonomerne denne gang får ret - vil kun tiden vise. /ritzau/