Forsikringsvirksomhed

Ledigheds- forsikringerne skal under lup

Påvirkning af jobsøgningen undersøges

KØBENHAVN:Arbejdsdirektoratet, der blandt andet administrerer dagpengeloven, vil undersøge, om privattegnede tillægsforsikringer modvirker de lediges motivation til at søge arbejde. - Det skal vurderes nærmere. Hvis der ligger noget i dem, som begrænser folks motivation til at søge arbejde, så skal vi kigge på det, siger chefkonsulent i Arbejdsdirektoratet Jørn Wæver. Han understreger, at direktoratet endnu ikke har sat sig ind i, hvordan forsikringerne er skruet sammen. Årsagen til tvivlen om forsikringernes mulige demotiverende effekt skal findes i forsikringsbetingelserne. Ledige på dagpenge skal ifølge reglerne være aktivt arbejdssøgende, og de skal kunne tage et arbejde med dags varsel. Men tager man et kortvarigt arbejde, er der risiko for, at miste retten til at få penge fra tillægsforsikringen, når man igen bliver ledig. Eksempelvis gik HK i luften med deres bud på en tillægsforsikring 1. februar. Betingelserne slår fast, at tager man et arbejde i tre måneder eller derunder, fortsætter udbetalingen fra forsikringsselskabet uændret, når man bliver ledig igen. Men arbejder man i mere end tre måneder, skal man optjene retten til forsikringsudbetaling forfra. Det vil sige, at man skal være i arbejde mindst seks måneder. Yderligere kommer der en fornyet selvrisiko på 60 dage uden udbetalinger. I Arbejdsdirektoratet vil Jørn Wæver ikke på stående fod vurdere den negative motivationseffekt i den model, men arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet er ikke i tvivl. - Det er en reel effekt, og det kan sagtens være et problem, siger han. Morten Kaspersen, der er forretningsfører for SiD's a-kasse og formand for a-kassernes samvirke, ser også en risiko. - Nogle af de her forsikringer er indrettet sådan, at man - efter kortvarigt arbejde - mister ydelsen og løber ind i en ny karensperiode. Det tilskynder ikke til at søge arbejde, siger han. En lang række fagforbund er i løbet af det seneste halve års tid begyndt at tilbyde forsikringer, der skal dække hullet mellem normal løn og den maksimale dagpengesats på omkring 13.500 kroner ved arbejdsløshed. De tilbyder forsikringerne i samarbejde med forskellige private forsikringsselskaber. Ud over HK gælder det blandt andre Civiløkonomerne, Ledernes Hovedorganisation, Merkonomerne og Kristelig Fagforening. Forbundene afviser selv, at den ekstra forsikring mod ledighed går ud over motivationen til at tage et midlertidigt job. - Vores medlemmer skal jo opfylde betingelserne for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, med alt hvad det indebærer af kontrol fra a-kasse og myndigheder. Og jeg synes det, er urimeligt at mistænkeliggøre dem på den her måde. Man må have tillid til, at de ledige vil have et job og også søger at finde det, siger pressekoordinator Claus Mikkelsen fra HK. Efter kun en uge fra HK's lancering af tillægsydelsen 1. februar havde 800 medlemmer slået til. Et tal, som HK dog forventer vil blive mangedoblet i de kommende uger, når flere af forbundets 236.000 erhvervsaktive medlemmer har haft mulighed for at se tilbuddet igennem. Claus Mikkelsen understreger, at formålet med tillægsforsikringen på intet tidspunkt har været at forsinke de lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet. - Flertallet af vores ledige medlemmer kommer i job igen inden for tre-fire måneder. Formålet med forsikringen er først og fremmest at lette overgangen mellem to job, så folk ikke risikerer at måtte gå fra hus og hjem i den mellemliggende periode. Og ved siden af har vi jo en række kerneydelser, der er designet til at hjælpe folk tilbage i job så hurtigt som muligt ved hjælp af blandt andet uddannelse, jobsøgningskurser og jobdatabaser, siger Claus Mikkelsen. /ritzau/