Leg med musik på museet

} TRÆFPUNKT: Selv om skolerne begynder igen mandag i blandt andet Skørping Kommune, så fortsætter de særlige tilbud til ferierende børnefamilier i Himmerland nogle uger endnu. De såkaldte Træfpunkt-arrangementer kan blandt andet findes i morgen på Spillemands-museet i Rebild, hvor man denne gang har planlagt aktiviteter, hvor man leger med musikinstrumenter. - Det er mest for børn, og de får lov at spille både på violin og harmonika, fortæller museumsinspektør Niels Jørn Østergaard. Hver mandag siden 28. juni har museet været parat med børnevenlige aktiviteter, og der har da også været søgning til tilbuddet, men indtil nu kun fra danske familier. Også de næste to mandage er der Træfpunkt på museet. Mandag 9. august er det ”ulddamerne”, der stiller an med, at man kan spinde en tråd og filte en bold af karteuld. Mandag 16. august kan man lave trælegetøj. } HÆRVÆRK: Inden for de seneste par uger er en termorude i Den Kommunale Tandpleje i Skørping blevet smadret. Der er formentlig kastet noget mod ruden, oplyser politiet i Hobro.