Legat fra maritimt netværk til unge
Ansøgere skal gå på uddannelser i Frederikshavn Kommune
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:47
FREDERIKSHAVN: Unge, som har valgt den maritime karrieresti og som er under uddannelse, kan nu søge legater hos Maritime Network Frederikshavn til aktiviteter, som gør en forskel for deres uddannelsesforløb. De allerførste legater er allerede uddelt til studerende på Martec i Frederikshavn, som rejser ud i verden for at suge ny viden til sig.
- Vi vil gerne hjælpe vores maritime virksomheder ved at bidrage til at støtte op om fremtidens maritime arbejdskraft og gøre det endnu mere attraktivt at tage en maritim uddannelse i Nordjylland, hvor vi har et stærkt maritimt uddannelsesmiljø med fx Martec, EUC Nord, Tech College, Skagen Skipperskole og Brandskolen i Hvims, siger formand for Maritime Network Frederikshavn, Tom Samson.
Tanken bag initiativet er at bidrage til at tiltrække flere unge til den maritime branche i Nordjylland, som allerede udgør en nordjysk styrkeposition med ca. 300 virksomheder, og som i alt beskæftiger ca. 15.000 personer i branchen svarende til ti procent af arbejdsstyrken i Nordjylland. Det nye maritime legat er hovedsagelig tiltænkt maritime unge, som under deres uddannelse kan få brug for et tilskud til nogle aktiviteter, som gør en forskel for uddannelsesforløbet og/eller senere karrieremuligheder”
Ansøger skal være unge under uddannelse af maritim karakter i Frederikshavn Kommune, når der ansøges og i hele den periode, der ønskes støtte til. Ansøgningsfrister er 28. maj, 10. september og 3. december 2015.
Der kan gives støtte på op til 5000 kroner, og man skal oplyse hvordan aktiviteten, som man ansøger tilskud til, kan gøre en forskel for uddannelsesforløbet og/eller karrieremuligheder
Maritime Network
Maritime Network Frederikshavn er et maritimt netværk bestående af 50 virksomheder på og omkring Frederikshavn Havn, som tilbyder et one-stop full-service koncept til kunder og brugere af Frederikshavn Havn. Netværket er en af de stærkeste i Nordeuropa inden for service og reparation samt ombygning af skibe med hovedvægt på fartøjer til offshore-industrien. MNFs konkurrenceparametre er høj kvalitet, rettidig leveringstid, høj sikkerhed og fleksibilitet. Netværket faciliteres af MARCOD. Læs mere på www.maritimenetwork.dk.
Hvordan kan man søge?
Ansøgningsskema kan downloades fra Maritime Networks hjemmeside – se link: http://www.maritimenetwork.dk/news/news/41-nu-er-det-muligt-at-soge-legat-igennem-mnf
Det blå Nordjylland
Det blå Nordjylland omfatter 6 maritime kernebrancher: Skibsfart, skibsbygning, maritimt udstyr, fiskeri, fiskeindustri og transport og logistik, herunder værfter, udstyrsproducenter, service & reparationsvirksomheder, ophugningsvirksomheder, offshore virksomheder, virksomheder med en klar arktisk profil, fiskeindustrivirksomheder, rederier, transport & logistik, shipping, skibsdesignere, erhvervshavne, maritime uddannelsesinstitutioner samt maritime netværk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.