Legat til Musikkens Hus

Projektet modtog 50.000 kroner fra Aalborg Fonden

Aalborg 7. september 2002 08:00

AALBORG: Aalborg Fonden havde i går sin årlige uddeling af legater. Her modtog Musikkens Hus det særlige legat på 50.000 kroner. - Enhver egn har brug for et fyrtårn. Det er fondens opfattelse, at Musikkens Hus vil være et af Nordjyllands fyrtårn, sagde formand for fonden, Erik B. Hansen som begrundelse. Ole Sørensen fra Musikkens Hus' indsamlingskomité tog imod checken og benyttede lejligheden til at gøre status: - Projektet beløber sig totalt til 475 mio. kroner. I dag har vi 460 mio kroner, fortalte Ole Sørensen. Selv om der altså kun mangler 15 mio. kroner, antydede Ole Sørensen, at de sidste penge også bliver de sværeste at finde. Derfor var han meget taknemmelig for fondens bidrag. Ikke mindst fordi, hvert indsamlede beløb udløser et tilsvarende fra kommune og amt. - Vi har snart været igennem de fleste fonde, virksomheder og foreninger, sagde Ole Sørensen om indsamlingskomiteens arbejde.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...