Legendarisk jazzband giver koncert

Hjørring 16. september 2002 08:00

HJØRRING: Hjørring Gymnasium bliver torsdag rammen, når et af verdens bedst kendte traditionelle jazzorkestre lægger vejen forbi Hjørring. Nordjysk Jazzselskab har hentet det mere end 50 år gamle Dutch Swing College Band til byen, hvor orkestret vil demonstrere hvorfor det - med skiftende besætning - har holdt sig på toppen af den traditionelle jazzmusik, siden det blev dannet i Holland på Hollands befrielsesdag 5. maj 1945 i Anden Verdenskrig. Dengang var det et amatørorkester, men det har udviklet sig til et proffessionelt band, der har turneret over hele verden, deltaget i tv-produktioner og film. Den nuværende leder Bob Kaper kom med i bandet i 1966 og overtog lederrollen, da orkestrets stifter Peter Schilperoord døde i 1990. Bob Kaper, der spiller klarinet og saxophon, fik et hollandsk ridderkors i 1999 for sin indsats for sin indsats for Dixieland jazz gennem årene. Bandet har altid sat en ære i at lave egne fortolkninger af de klassiske jazzstandards. Man taler om en "Haag-skole" indenfor den traditionelle jazz. Bandet består foruden Bob Kaper af Bert de Kort, kornet og sang, brødrene George Kaatee, trækbasun, og Frits Kaatee, klarinet samt sopran- og baritonsax , Robe Agerbeek, piano, og rytmegruppen bestående af Adrie braat på bas og Bob Dekker på trommer. Medlemme af Nordjysk Jazzselskab slipper med en "hund" i entréindtægt, mens ikke-medlemmer skal af med 50 kr. mere. Billetter kan købes i teaterbutikken.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...