Børnepasning

Legende let at få ny legeplads

Ved utraditionelt brug af en økonomisk finte har to børnehaver i Aalestrup pludselig fået råd til at fornyet deres lege-arealer

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En måneds intensivt fritidsarbejde for ti forældre med murer og far til to Kent Jensen i spidsen, så havde Paddehatten fået en ny, vejrbestandig bålplads.

AALESTRUP:Hvad gør man, hvis man brændende ønsker sig noget, men ikke har råd?

I de fleste tilfælde er svaret: Ærgrer sig og drømmer videre. Men er man en børnehave og ønsker sig en ny legeplads, er der faktisk en temmelig gylden mellemvej.

Det har man vist i Aalestrup, hvor man op til weekenden indviede hele to nye legepladser i institutionerne Højtoften og Paddehatten.

Her er sat nyt op og fjernet gammelt i en grad, så udgifterne vel er i nærheden af 750.000 kroner i alt. Men det er selt, selt ikke penge i den målestok, som børnehaverne har kastet efter nyindretningen.

- Jamen, vi trængte sådan til nyt. Vores legeplads var ved at være 27 år gammel, og det kunne man godt mærke. Men vi havde ikke penge til ret meget. Kun nogle få tusinde kroner, fortæller Paddehattens leder, Rasmus Vetter.

Han har et bijob som byrådsmedlem og ved deror bedre end de fleste, at det er stærkt begrænset hvad man kan forvente af midler til nye institutions-legepladser i disse år. Men måske var det også med til at give ham en idé:

- Jeg kom til at tale med Gitte (Højtoftens leder.red), om ikke vi kunne prøve at lease en legeplads gennem kommunen, På den måde behøvede vi jo ikke at have de store penge, som vi alligevel ikke havde, nævner han.

Og jo, det kunne man godt. Til en pris der kun kan kaldes favorabel. Og det var faktisk første gang, at nogen institution havde fundet på at lease til sådan noget, lød beskeden til de to.

Især ved Paddehatten er forandringen synlig på den lille legeplads.

- Alt måtte skiftes, så det blev dyrest ved os. Men det er rigtigt flot. Flere af tingene er dårligt nok sat op andre steder end her, lyder det fra Rasmus Vetter.

Prisen bliver nu en 35.000 kroner der skal findes på børnehavens eget budget hvert år i 11 år. Det er noget let tere at leve med for Paddehattens bestyrelse end en halv million kroner.

- Og så er det vedligeholdelsesfrit for os, fremhæver Rasmus Vetter, der kun kan opfordre andre af kommunens institutioner at gøre lige sådan.

Samtidig fik en gruppe forældre ideer til at lave en ny bålplads på Paddehatten. Det endte med et meget ambitiøst, frivilligt projekt, der kostede mange forældre-arbejdsdage. Men nu kan bålpladsen leve op til den nye legeplads.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.