Legende på film

Mike Hailwoods fulde navn var Stanley Michael Bailey Hailwood. I 1961 vandt han både 125 og 250 klassen på Isle of Man for Honda og var med til at skabe en motorcykelsucces for japanerne.

Mike Hailwoods fulde navn var Stanley Michael Bailey Hailwood. I 1961 vandt han både 125 og 250 klassen på Isle of Man for Honda og var med til at skabe en motorcykelsucces for japanerne.

TT- løbet på Isle of Man hænger uløseligt sammen med den fantastiske racerkører Mike Hailwood, der blev født 4. april 1940 og døde knap 41 år senere, 23. marts 1981. I 1961 vandt Mike Hailwood således både 125 og 250TT på lsle of Man på Honda og han vandt også VM-titlen i 250 ccm-klassen. "Mike The Bike", var og er på mange måder unik. Ud over at vinde 10 verdensmesterskaber er han den eneste britiske sportsmand, som nogensinde har modtaget den højeste civile anerkendelse for heltemod; The George Medal. Han fik den af Englands dronning, da han efter at have vundet ni verdensmester-titler på to hjul skiftede til fire. Medaljen fik han efter, at han reddede en anden racerkører ud af et sandt inferno efter en voldsom ulykke. Historien om legenden er skrevet af Paul Pender og skildrer blandt andet, hvad der bliver kaldt "Et af de mest følelsesladede øjeblikke i det 20. århundredes sportshistorie" - nemlig Mike Hailwoods comeback til Isle of Man TT, hvor han tog sit 10. verdensmesterskab.