Skolevæsen

Legepladsinspektøren der var for grundig

Frank Damborg fra Arden mener, at den tidligere Arden Kommune stadig skylder ham mindst 150.000 kroner

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stolperne er rådne i bunden, og rutchebanen rummer flere kritiske steder, hvor en anoraksnor eller et halstørklæde kan komme i klemme - og i værste fald strangulere et barn, påpeger Frank Damborg, tidligere legepladsinspektør.

ARDEN:Over fire år arbejdede Frank Damborg for den tidligere Arden Kommune. Selv mener han at have mindst 150.000 kroner til gode i løn. Han forlod jobbet i april. Frank Damborg blev aflønnet som ufaglært, men udførte en stor del af tiden opgaver som den erfarne håndværker, han er. Moralsk, men næppe juridisk, har han ret, lyder hans daværende fagforeninges vurdering. Som uddannet legepladsinspektør førte han tilsyn med kommunens legepladser. Men han var også pedel i en børnehave. Klippede hæk, slog græs og klarede forefaldende arbejde. Det hele skulle nåes inden for 22,5 arbejdstimer om ugen. Frank Damborg var ansat i fleksjob - med aflønning for fuld tid. Daværende kommunaldirektør Jens Nørgaard fastholder, at indgåede aftaler er overholdt. Frank Damborg nægter at være bitter. - Men jeg er skuffet over, at jeg kom med så mange ideer og visioner, som blev bremset af bureaukrati, fordi jeg havde flere chefer, som ofte gav kontraordrer, siger han. Frank Damborg vidste eksempelvis ikke altid, om børnehavelederen eller forvaltningschefen bestemte netop den dag. Om det var servicemedarbejderen eller legepladsinspektøren Frank Damborg, der var i spil. Servicemedarbejder Tømrer Frank Damborgs håndværkerkunnen fornægtede sig ikke. Han skiftede ruder, døre og håndtag. Også hans værktøj var der bud efter. Stiksav, kædesav, rundsav, hammer, skruetrækkere, boremaskine, og hvad han ellers skulle bruge til at løse opgaverne, tog han selv med hjemmefra. For der var ikke noget værktøj på arbejdspladsen. Det første forår på jobbet ombyggede han en legeplads til børnehaven, som man var godt tilfreds med. På forvaltningen foreslog man at gøre ham til legepladsinspektør og bekoste 40.000 kroner på hans uddannelse. Den var Frank Damborg med på. Over tre dage gennemgik han sammen med examineret legepladsinspektør Ole Larsen fra Institut for Sikring & Tryghed 11 legepladser ved kommunens folkeskoler og børnehaver. Snart udfærdigede Frank Damborg selv rapporterne. Han havde flair for opgaven og satte sig grundigt ind i teoristoffet. Ole Larsen roste både kommunen for initiativet - og Frank Damborg for hans færdigheder. ”Hænderne er skruet rigtigt på. Vi har fået en meget dygtig praktiker, så lov, at vi passer på ham”, fremgik det maj 2003 af et referat fra ”arbejdsgruppen vedrørende sikkerhed på Arden Kommunes legepladser i børnehaver og skoler”. Frank Damorg skulle nu føre opsyn med skolers og børnehavers legepladser - og i næste række legepladser på offentlige anlæg. Stå for to årlige tilsyn. Spare kommunen for de 80.000 kroner, det årligt ville koste at få løst samme opgave af en konsulent. Arbejdet i børnehaven skulle han fortsat passe. Han steg fire løntrin. Legepladsinspektør Frank Damborg fik stadig mere travlt. Med at coache, følge op på tilstandsrapporter og give praktiske råd om legepladsforbedringer. Han kunne lide opgaverne. Tit ringede hans mobil efter arbejdstid. Ikke bare skoler og børnehaver, men også beboerforeninger kunne bruge hans råd. - Og der går ingen skår af mig over at hjælpe andre. Men det irriterede mig gang på gang, at jeg aldrig kunne være sikker på, hvem der var min chef og bestemte, hvor jeg skulle arbejde netop den dag - i børnehaven eller med legepladser, forklarer han. I runde tal fik Frank Damborg godt 105 kroner i timen. En tømrers begynderløn lå på det tidspunkt på 145 kroner i timen. Med opbakning fra en afdelingskasserer i sin fagforening krævede Frank Damborg nu lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft. Men det var svært at få en forhandling i stand. Uvisheden gik ham på. - Jeg følte mig kørt rundt i manegen. Kunne til sidst ikke sove om natten. Følte mig stresset på samme måde som jeg husker tilbage i 2001, hvor jeg endte med at få en langvarig depression. Bestemt ikke nogen spøg, forsikrer han. Og det var netop efter to år med svær depression, at Frank Damborg - tilskyndet af fagforeningskasserer Mikael Toft - gik op på kommunen i slutningen af 2002 og bad om en arbejdsprøvning. I maj 2006 mærkede Frank Damborg så påny de ildevarslende stress-signaler. Han meldte sig syg. Siden fulgte samtalen i august samme år. Fremover skulle Frank Damborg kun slå græs og klippe hæk. Ikke tilse legepladser. I februar i år satte han en annonce i Hobro Avis. Tilbød sig på fleksjob-vilkår som ”tømrer, der kan lidt af hvert”. Syv firmaer inviterede ham til jobsamtale. Til april tog han fat hos NaturligLeg i Valsgaard. Nu laver Frank Damborg såmænd - legepladser.