Legestue fejrer fødselsdag

Kagemand til legestuebørn i Gistrup

Legestuen i Gistrup Kirke holdet et års fødselsdag.
Børnepasning 1. april 2011 12:59

Legestuen i Gistrup Kirke fejrer sin første fødselsdag - meget passende samtidig med kirkens 25 års jubilæum. Legestuen holder fødselsdagsfest mandag 11. april, med tid til leg og hygge for småbørn og deres voksne. Legestuefesten begynder i kirkerummet, hvor de små synger og hører bibelhistorie - alt sammen tilpasset små børn i 0-3 års alderen. Bagefter er der god tid til fri leg og hygge i konfirmandstuen. Inden legestuen slutter, er det tid til at spise madpakker og fejre et-årsdagen med kagemand til alle store og små. Initiativet er kommet i gang på foranledning af nogle private dagplejere fra Gistrup, Nøvling og Sønder Tranders. Små børn, som ikke er i dagpleje/vuggestue og deres voksne (forældre, barnepiger og dagplejere mm.), er også velkomne. Arrangementet begynder klokken 9 og varer til klokken 12.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...