Aalborg

Legestuen var et hit

HOBRO:For voksne med interesse for landbrug er dyrskuet en prægtig begivenhed. Også større børn finder fornøjelser i de spændende boder rundt om på pladsen, men for de allermindste kan det være så som så med underholdningen. Derfor havde Dorte Grud fra Hobro-Aalborg Landboforenings 4H lavet legestue i et hjørne af det store telt på pladsen. Tæpper med aftegninger af veje og marker lå på gulvet, og der var frit slag med bondegårde, mælkebiler, majetærskere og andre landbrugsrelaterede køretøjer, som 4H stillede til rådighed. - De genkender maskiner og lastbiler hjemme fra gården, og især de fjernstyrede traktorer er populære, fortalte Dorte Grud, der også tog sig af oprydningen, når legen sluttede.