Lego vil åbne privat universitet

KØBENHAVN:Legetøjsmastodonten Lego går med konkrete planer om at etablere et privat universitet i Billund, skriver Altinget.dk. Planen er at samle forskning og uddannelse, som har med børn at gøre, i et tværfagligt og internationalt universitetsmiljø i Billund. Der har været kontakt mellem Legos ejer, Keld Kirk Christiansen, og videnskabsminister Helge Sander (V), siden denne foreslog at gøre plads til private universiteter i Danmark./ritzau/