Lehm stopper i Hjørring

Henrik Lehm stopper som ventet trænergerningen i klubben

Henrik Lehm er færdig som cheftræner i FC Hjørring. Foto: Kim Dahl Hansen

Henrik Lehm er færdig som cheftræner i FC Hjørring. Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Ganske som ventet har FC Hjørring ikke forlænget aftalen med cheftræner Henrik Lehm, der ellers kom ind og var med til at redde klubben fra nedrykning, da han overtog efter den fyrede Boye Habekost i begyndelsen af dette år.

Henrik Lehm tiltrådte i FC Hjørring 12 dage før den første kamp, og kom således ind på et vanskeligt tidspunkt, hvor holdet virkelig havde brug for en dygtig træner. Henrik Lehm havde kun en mission i foråret, nemlig at sikre FC Hjørring en ny sæson i Betsafeligaen. Denne mission lykkedes i den sidste runde med en flot sejr mod Blokhus FC.
- Henrik har gennem hele perioden vist en meget stor faglighed, stort engagement samt en god personlighed. Vi er i FC Hjørring meget taknemmelige for at Henrik Lehm tog holdet i en for klubben svær periode og førte skibet sikkert i mål. Det har hele tiden været meningen at Henrik skulle stoppe efter forårssæsonen, så der ligger intet dramatik i beslutningen. Vi ønsker Henrik alt mulig held og lykke og kan kun give vores varmeste anbefalinger, siger sportschef Jacob Krüger.
Rygter i fodboldmiljøet sætter fortsat Søren Kusk i forbindelse med FC Hjørring - Kusk sad heller ikke på bænken, da Blokhus i sidste spillerunde mødte netop Hjørring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.