Lej feriebilen i god tid

EFTERSPØRGSEL:Hvis man har behov for at leje en bil under sommerens ferie sydpå, er det en rigtig god idé at leje den i god tid. Rådet kommer fra Sixt biludlejning med kontorer i mere end 85 lande, og som ofte må melde udsolgt i højsæsonen: - Specielt på de mest populære feriedestinationer i Frankrig, Spanien, Italien og USA oplever vi at have udsolgt i højsæsonen, siger Kasper Gjedsted, direktør for Sixt biludlejning.