Lejeloven er ikke lige for alle

Bred enighed om, at der er behov for ensartet lovgivning.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Sådan står der i mange danske lovtekster. Men hvor de fleste af lovene så er gældende for resten af landet, forholder det sig noget anderledes for boligreguleringsloven - den ene af to love om boligudlejning. Den gælder nemlig kun i de kommuner, som selv har valgt det. I Nordjylland betyder valgfriheden, at kun fem af de 11 kommuner er omfattet af boligreguleringsloven. Helt anderledes ser det ud på landsplan, hvor loven gælder i fire ud af fem kommuner. Ifølge lektor ved Handelshøjskolen i Århus Hans Henrik Edlund er det meget usædvanligt at lave en lov, som byrådene derefter selv kan vælge, om de vil lade gælde i deres kommune eller ej. - Det er ikke noget, man ser i ret mange andre sammenhænge, siger han. De kommuner, der har valgt ikke at bruge boligreguleringsloven, er i stedet omfattet af lejeloven. Den beskytter også lejerne, men ikke i samme grad som boligreguleringsloven. To punkter adskiller Særligt på to punkter adskiller de to love sig fra hinanden: [ Fastsættelse af huslejens størrelse. Ifølge boligreguleringsloven skal huslejen være omkostningsbestemt. Det betyder, at lejen skal svare til de udgifter, udlejeren har til driften af lejemålet. Ifølge lejeloven skal huslejen derimod svare til ’det lejedes værdi’, hvilket vil sige, at lejen ikke væsentligt må overstige prisen for lignende lejemål i området. Men mens huslejeniveauet pr. automatik udregnes i kommuner, hvor boligreguleringsloven gælder, er det ifølge lejeloven lejeren selv, som skal bevise, at han eller hun betaler meget mere i husleje end andre i lokalområdet. [ Muligheden for at sætte ind med sanktioner, hvis ikke udlejeren efterkommer et påbud fra huslejenævnet om at vedligeholde eller renovere lejemålet. I kommuner, hvor boligreguleringsloven gælder, har lejeren to forskellige muligheder i sådanne tilfælde: Han kan bede huslejenævnet om midlertidig huslejenedsættelse, indtil lejemålet er sat i stand - eller han kan få Grundejernes Investeringsfond til at udføre arbejdet på udlejerens regning. I de kommuner, som er omfattet af lejeloven, har lejeren derimod ingen sanktionsmuligheder - ud over at gå til boligretten med sagen. Huslejenævnet kan intet gøre, hvis udlejeren ikke efterkommer dets afgørelse. - Huslejenævnets afgørelse bliver nærmest bare et ’vil du ikke nok være sød at sørge for, det bliver i orden’. Det har ingen konsekvenser for udlejeren at lade være, siger Jørgen D. Jensen, næstformand i Lejernes Landsorganisation (LLO). Behov for ny lovgivning De to forskellige love og kommunernes mulighed for selv at bestemme, hvilken af lovene de vil følge, betyder, at lejernes rettigheder er vidt forskellige fra kommune til kommune. - I praksis kan man jo bo i én kommune og have ét sæt rettigheder. Men flytter man over på den anden side af kommunegrænsen, er man pludselig helt anderledes stillet, siger Jørgen D. Jensen. Han mener derfor, at der er behov for én landsdækkende lov for området. - Og da de fleste kommuner i dag er omfattet af boligreguleringsloven, bør det være den, man gør gældende for alle kommuner, siger han. Det er Rolf Nordstrand, direktør i Ejendomsforeningen Danmark, som repræsenterer både små og store udlejere, ikke enig i: - Boligreguleringsloven er alt for skrap og svarer slet ikke til boligmarkedet i dag, siger han og efterlyser i stedet en helt ny og enklere lovgivning på området. - Hvorfor skal den danske lejelovgivning være en af de mest komplicerede i verden? Hverken lejerne eller udlejerne kan finde ud af den. Derfor skal vi have én lov på området, og den skal være meget mere enkel, end den er i dag, siger han. Enighed før ændringer LLO vil også gerne gøre loven mere enkel, men Jørgen D. Jensen fastholder, at udgangspunktet bør være boligreguleringsloven. - Lad os nu begynde med at acceptere, at boligreguleringsloven er den, der gælder i størstedelen af landet. Så kan vi derefter justere de steder, det måtte være nødvendigt, siger han. Her strander diskussionen, som det er sket i mange tidligere forsøg på at lave en enklere lejelovgivning, og ifølge lektor Hans Henrik Edlund er der ikke udsigt til en forenkling eller sammenskrivning af de to forskellige love foreløbigt. - Der vil ikke ske noget på området, før lejerorganisationerne og udlejerne bliver enige om en aftale. Der er i hvert fald ingen politikere, som vil tage fat på en ny lejelovgivning, før de to parter er enige, siger han. iben.kragelund@nordjyske.dk

Forsiden