Boligselskaber

Lejere i Arden vil høre til Hobro

Arden Boligforenings ja til at slutte sig til Hobro Boligforening på ekstraordinær generalforsamling

Det begyndte i Fuglevænget i Arden i 1948, mens overetagerne i Arden Bycenter (t.v.) hører til Arden Boligforenings seneste landevindinger. Arkivfoto: Lars Pauli

Det begyndte i Fuglevænget i Arden i 1948, mens overetagerne i Arden Bycenter (t.v.) hører til Arden Boligforenings seneste landevindinger. Arkivfoto: Lars Pauli

Til nytår eksisterer Arden Boligforening sandsynligvis ikke længere. De 300 lejere i Arden vil da administrativt høre under Hobro Boligforening med p.t. 1100 medlemmer. Reelt betyder fusionen nemlig, at lillebror slutter sig til storebror - at Ardens fire afdelinger glider ind og bliver en del af Hobro Boligforening . De udsigter var lejerne i Arden særdeles positive over for på den ordinære generalforsamling for nylig. Ingen stemte imod. Blot var fremmødet ikke stort nok, idet færre end halvdelen af lejerne var mødt frem. På den ekstraordinære generalforsamling tirsdag klokken 19 i Kulturhuset rækker et almindeligt flertal blandt de fremmødte til at gøre Arden fusionsklar. For små til at stå på egne ben Herefter tygger Hobro Boligforenings repræsentantskab på ønsket, når man mødes 19. juni. - Vi føler, vi i Arden er for små til at stå på egne ben, fordi vi er særdeles følsomme over for eksempelvis tomme lejemål. Eller sårbare, hvis personalebemandingen rammes af sygdom, forklarer Arden Boligforenings forretningsfører siden 1983, Bruno Bartholomæussen. Også på vej fra Hadsund Også et par afdelinger i Hadsund har ad frivillighedens bedt om at komme ind under Hobro Boligforening. - Vi tror nemlig ikke på tvangsægteskaber. Skal der komme noget fornuftigt ud af en fusion, må bruden komme af sig selv, betoner Hobro Boligforenings formand Mads Gammelmark. jesper.poulsen@nordjyske.dk