Boligselskaber

Lejere snydes tykt

AARS-MODEL:Kommunerne må gerne tænke kreativt for at give borgerne den bedste service. De må også gerne holde skarpt opsyn med, hvordan de kan skabe grundlag for gode indtægter og lavere udgifter. Men det skal altså foregå indenfor lovens grænser. Vi ved, hvordan det gik i Farum. Borgerne dér betaler fortsat af på de skrupforkerte beslutninger, der blev taget i denne ”liberale mønsterkommune”. Forholdene omkring Vesthimmerlands Kommunes salg af grunde over en række år til boligformål er måske ikke af så grel karakter. Men alligevel må man se meget alvorligt på situationer, hvor kommunerne er blevet lidt for kreative. Der er ingen tvivl om, at kommuner har al mulig ret til at købe og sælge grunde. De må derimod ikke spekulere i at købe billigt og sælge dyrt. Det er ikke noget, jeg har fundet på, men jeg har velfærdsminister Karen Jespersens ord for det. Netop dét har Vesthimmerlands Kommune gjort tilbage i 2008. Over en årrække har kommunen købt ledige byggegrunde af Sparekassen Himmerland for derefter at sælge dem videre til Aars Boligforening. På den måde har kommunen høste indtægter på små 25 mio. af fire omgange, men de fire grunde har kun kostet ca. 12 mio. kr. Formålet har åbenbart kun været at skabe en dobbeltfortjeneste. Det er da en voldsom prisstigning. Kommunens finanser blev lige styrket med 13 mio. kr. Så kan man sige, at boligforeningen blot kunne have sagt nej. Men hvor skal den så bygge ny boliger til familier, der gerne vil have moderne, gode boliger i Vesthimmerland? Nej, vi må holde fast ved princippet om, at det her er kreativ bogføring af Brixtofte-typen. Loven er ganske klar, og det har også velfærdsministeren skrevet til mig. Grundprisen skal være lig med markedsprisen, altså hvad grunden er værd i handel og vandel. Når Vesthimmerland således har solgt en grund videre med en fortjeneste på 13 mio., så må man konkludere flere ting: Enten er garanterne eller pengeinstituttets ejere blevet snydt, for de har fået for lidt for deres grund. Eller også er boligforeningen og de kommende lejere blevet ført bag lyset. De må nemlig betale en overpris fremover, fordi de af deres husleje skal være med til at finansiere en højere pris for grunden end markedsprisen. Vesthimmerlands Kommune har så ikke bare tjent penge på kort sigt. Det er meget mere udspekuleret. For loven om almennyttige boliger bestemmer, at kommunerne kan tage en del af finansieringen som lån i Landsbyggefonden til den kommunale grundkapital. Disse særligt fordelagtige lån er rentefri, og kommunerne er afdragsfri indtil 50 år efter, at ejendommen er taget i brug. Så kommunen får grundkapitallånet tilbage, når afdragsfriheden falder væk engang i fremtiden. Ydermere bliver lejerne taget ved næsen økonomisk. Den kommunale grundkapital er fastsat til 14 pct. af finansieringen. Kommunen har opkrævet midlerne på forhånd hos den, der skal modtage lånet. I denne byggesags byggeregnskab indgår der 14 pct. af hele anskaffelsessummen, som ikke har noget med anskaffelsessummen at gøre. Lejerne kommer altså til at betale husleje på baggrund af en anskaffelsessum, som er 14 pct. højere end byggeriets faktiske pris. Kommunen får dækket sin grundkapital to gange, først ved at sælge grunden til overpris, og dernæst om en årrække, når lånet bliver betalt tilbage. Men det er også stærkt konkurrenceforvridende overfor andre kommuner, der selv tager penge op ad lommen for at finansiere almene boliger, og det er vel at mærke også konkurrenceforvridende inden for den enkelte kommune. For på den måde bliver Aars styrket på bekostning af fx Farsø, Løgstør og Aalestrup. Mange steder står boligselskaber på spring for at kunne realisere planer om gode, moderne familieboliger. Hvis de nu må erfare, at kommunerne ikke er til at stole på, vil vi ikke få bygget ret meget i de næste år. Dermed går mange familier glip af muligheden for at flytte til bedre boligrammer og dermed en bedre livskvalitet. Kommunerne har pligt til at støtte en afbalanceret boligudvikling. Langt fra alle steder står vi med store, dyre lejligheder, som ingen ”normale” mennesker har råd til. Derfor må vi have slået fast, at salgsprisen er markedsprisen, når en kommune sælger eller videresælger grunde til boligformål. Alt andet er dels det urimeligt, dels ulovligt. Men alene risikoen for at blive slæbt i retten må virke dæmpende på kommunernes lyst til at fjolle lidt rundt i manegen. Jeg har indkaldt velfærdsministeren i et åbent samråd i folketingets boligudvalg om denne principielle sag om Vesthimmerland Kommunes køb og salg af grunde til en boligforening. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag 17.2.. Jeg har bedt ministeren redegøre for lovligheden af den model, der anvendes i Vesthimmerland Kommune. Derefter må vi så se, hvad der skal ske.