Aalborg

Lejlighed omdannet til forretning med brugskunst

SÆBY:Lejligheden i Vestergade 16 i Sæby er efter en ombygning blev indrettet til forretning. Ombygningen har bl.a. betydet, at bygningen nu har store forretningsvinduer ud mod Vestergade. 36-årige Maia Annanias Hansen, Grindsted, åbner næste lørdag, den 5. marts, en brugskunst-forretning i de nyindrettede lokaler. Den kommer i øvrigt til at ligge næsten lige over for en lignende forretning. Den får navnet "Swet Home" - navnet staves kun med et e! Det er er der en hel speciel forklaring på, nemlig omkring opførelsen af et hus i 1930, da bygherren ikke var perfekt ud i det engelske - i dag familien Hansens drømmehus. Om årsagen til, at Maia A. Hansen forsøger sig som selvstændig forretningsindehaver netop i Sæby forklarer hun: - Jeg har aldrig boet i Sæby, men altid være tiltrukket af byen. Og nu bor mine forældre her. I forretningen vil hun sælge mange forskellige former for brugskunst, bl.a. gamle møbler og helt specielle ting. - Jeg har arbejdet i branchen i mange år, fortæller den nye forretningsindehaver. Bl.a. har jeg været afdelingsleder i en forretning i Aalborg og arbejdet som indretningskonsulent for både forretninger og private. Det har betydet, at jeg fattet særlig interesse for brugskunst.