Boligmarked

Lejlighedsmarkedet fortsætter med at tabe luft

Gennem næsten et år er lejlighedspriserne faldet, men bunden er ikke gået ud af markedet, vurderer økonom.

Lejlighedspriserne faldt med 0,4 procent fra januar til februar. (Arkivfoto)

Lejlighedspriserne faldt med 0,4 procent fra januar til februar. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:Efter flere år med stigende priser på lejligheder har udviklingen de seneste måneder peget ned.

Det gjorde sig også gældende i februar. Priserne på lejligheder faldt med 0,4 procent fra januar.

Det viser tal fra Danmarks Statistik. Tallene er korrigeret for sæsonudsving, så der er taget højde for årstiden.

Hos Danske Bank vurderer privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen, at udviklingen dækker over faldende priser i de største byer.

- Siden maj sidste år er tempoet gået ud af lejlighedspriserne efter at være steget meget kraftigt de seneste år, men bunden er langt fra faldet ud af lejlighedsmarkedet.

- Vi forventer, at udviklingen især dækker over svaghed i de store byer, hvor priserne også er kommet meget højt op, skriver hun i en kommentar.

Økonom Anders Christian Overvad fra Arbejdernes Landsbank vurderer, at udsigterne for priserne på lejligheder er mudrede.

- Prisen på lejligheder er steget hastigt de senere år. Særligt i København er i dag på et niveau, hvor de færreste kan være med, og det giver modvind til priserne.

- Dertil kommer et massivt nybyggeri, strammere lånekrav, samt nye boligskatter, der alle vil trække i retning af lavere priser de kommende år, skriver han i en kommentar.

Til gengæld er huspriserne steget 1,1 procent fra januar til februar.

Anders Christian Overvad spår, at huspriserne har gode tider foran sig. Han peger på, at de økonomiske forhold i Danmark generelt er gode.

Der kommer flere i job, og renterne er lave, hvilket gør det billigere at låne til husdrømmen.

Samtidig er boligbyrden lav historisk set. Begrebet dækker over, hvor stor en del af ens indkomst, der skal bruges for at købe et hus.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst