Film

Lejrkommandantens søn

Drengen i den stribede pyjamas

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

David Thewlis spiller lejrkommandanten, Brunos elskede og beundrede far.

Der er ingen tvivl om, at intentionen er god - men resultatet er desværre ikke så vellykket i dette dristige projekt: En højdramatisk film om holocaust set gennem et nazi-tysk barns øjne. Hovedpersonen er den otteårige Bruno, der er søn af lejrkommandanten for en udryddelseslejr langt mod øst. Hverken drengen eller resten af familien kender lejrens egentlige formål og aktiviteter, de tror snarere, det er en slags arbejdslejr. Kun langsomt går det op for Brunos mor og storesøster, hvad det egentlig er for et vanvid, der praktiseres på faderens arbejdsplads og under hans ansvar og nidkære opsyn. Så kommer konflikterne væltende. Men Bruno fatter aldrig perspektivet, selv om han lidt efter lidt stykker et billede sammen. Han strejfer alene rundt i naturen - kommandantvillaen ligger på god afstand fra lejren, så han ved ikke, hvad det er han finder, da han en dag pludselig står ved pigtråden, ansigt til ansigt med en jævnaldrende dreng, Shmuel, der sidder - kronraget og i stribet fangedragt - indenfor. De to slutter et fortroligt og hemmeligt venskab, og små stumper sandhed trænger efterhånden igennem til Bruno, uden at han dog er i stand til at stykke det store, forfærdelige billede sammen. Det kan til gengæld hans mor, som gennemtrumfer, at hun og børnene skal flytte tilbage til Tyskland, væk fra rædslerne. Bruno, der ellers har længtes efter sine gamle legekammerater, bliver ked af det. Han vil ikke væk fra Shmuel, men indser, at han ikke kan blive fri. Først vil han dog holde sit løfte til vennen bag pigtråden - om at komme med ind i lejren, forklædt i fangedragt, for at hjælpe ham med at finde hans far, der er forsvundet. Det er en farlig beslutning, for samtidig med at Bruno graver sig under hegnet, sætter hans far ekstra skub i lejrens udryddelsesapparat for at kunne leve op til Førerens krav om effektivitet. Det er på mange måder en uspiselig historie. Man er i det hele taget nødt til at overvinde modviljen mod et drama skrevet på denne baggrund. Så skal man acceptere, at den er på engelsk. Og endelig skal man også forlige sig med en temmelig spidsfindig konstruktion. I mine øjne holder historien ikke vand - der er alt for mange usandsynligheder i det forløb, historien er nødt til at postulere for at drive sine pointer hjem. Det duer simpelthen ikke. Det gør til gengæld en stor del af filmens lange indledende forløb, hvor vi oplever alt gennem Brunos naive, undrende barneøjne. Han elsker og beundrer sin far og tror på det, han siger - og han undrer sig over den modvilje, han mærker hos sin farmor og efterhånden også hos sin mor. Han tager mange ting bogstaveligt, f.eks. huslærerens nazistiske og antijødiske indoktrinering. F.eks. får han at vide, at “jøden” er skyld i alt det dårlige, der rammer fædrelandet - og spekulerer over, om en enkelt jøde kan være så magtfuld. Og han får at vide, at kan han bare finde en eneste god jøde, vil han være verdens største opdagelsesrejsende. Men ham har han jo allerede fundet - den lille Shmuel. I det afsondrede hverdagsliv i den tyske idealfamilie i kommandantvillaen er der masser af gode iagttagelser og godt sete pointer i modsætningen mellem den barnlige tilgang og den voksne. Her opbygges langsomt og ildevarslende en stadig større spænding mellem den virkelighed, Bruno oplever, og den han får fortalt. Og netop her i kløften mellem løgn og sandhed ligger så stærkt et budskab, at filmens fortsættelse i et dramatisk og meget konstrueret slutningsforløb, underlagt med tordenbrag og ekstremt voldsom dramamusik, kommer til at virke både overflødig og unødigt overlæsset med symbolik. En overtydelighed, der generer mere end den overbeviser. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk ”Drengen i den stribede pyjamas”. Originaltitel: “The Boy in the Striped Pyjamas” Storbritannien 2008. Instruktør: Mark Herman Manuskript: Mark Herman Efter roman af John Boyne Fotograf Benoit Delhomme Klip Michael Ellis Musik James Horner En time, 33 min. Ingen angivelse af alder. Frarådes under 15 år. www.disneybio.dk