Lejrskole ved stranden sat til salg

Socialpædagog udbyder ejendom med 75 sovepladser - pris godt to mio.

Lynggården ved Tran­um Strand blev byg­get af Mis­sions­for­bun­det i 1962. Bent Hess­ner over­tog den i 2001 og har si­den to­tal­re­no­ve­ret ejen­dom­men. FOTO: MARTIN DAMGÅRD

Lynggården ved Tran­um Strand blev byg­get af Mis­sions­for­bun­det i 1962. Bent Hess­ner over­tog den i 2001 og har si­den to­tal­re­no­ve­ret ejen­dom­men. FOTO: MARTIN DAMGÅRD

TRANUM:Lejrskolen Lynggården ved Tranum Strand, der ligger lige bag første klitrække, er sat til salg. Socialpædagog Bent Hessner, Brønderslev, købte Lynggården i 2001 af Missionsforbundet i Brovst og har siden totalrenoveret ejendommen og bragt udlejningen op på et betydeligt højere niveau. - Da jeg overtog Lynggården, var der to gamle sovesale, en til hvert køn. Nu er der 14 værelser med op til 75 sovepladser, siger Bent Hessner, der begrunder ønsker om at sælge ferieejendommen med, at det er upraktisk ikke at bo tæt på. - Der er langt fra Brønderslev til Tranum Strand. Det er vigtigt at være der, så stedet kan blive ordentligt passet, og man skal også være der og sige pænt farvel til gæsterne. Lynggården har ifølge Bent Hessner været godt udlejet det seneste par år fra 1. april til 1. november. Alle weekender og hele uger i sommermånederne. - Lynggården bruges til familiefester, bryllupper, fætter-kusine fester og lejrskoler for bl.a. institutioner og sportsklubber. Blandt lejerne er også en del tyskere. Men ingen nordmænd og svenskere, da der ikke er gjort forsøg på at få disse grupper ind som lejere. Lynggården ligger på en 5000 kvadratmeter lejet grund tilhørende Skov- og Naturstyrelsen. Ejendommen er på 416 kvadratmeter og indeholder ud over de 14 værelser to store opholdsrum med tilhørende køkkenfaciliteter samt bade- og toiletfaciliteter til både damer og herrer. Lynggården er sat til salg hos EDC Mæglerne i Blokhus, der oplyser, at der indtil videre er udleveret salgsmateriale til to interesserede. Prisen for Lynggården er sat til 2.095.000 kr. og den forventede lejeindtægt for 2006 til godt 225.000 kr. Socialpædagog Bent Hessner driver Vendsyssel Rådgivningscenter i Brønderslev, der beskæftiger sig med afrusning, udredning og indslusning af unge med misbrugsproblemer, og i juli i år overtog han sammen med en kollega Blokhus-Hune Vandrerhjem. Lynggården har han drevet på privat basis. Den har ikke været inddraget i hans socialpædagogiske virksomhed.