Kræft

Lena nægtede at dø

23-årige Lena Leonard var dødsdømt af de danske læger. Fire måneder havde hun tilbage at leve i. Men Lena og hendes mor ville ikke give op, så huset blev solgt og hun fik behandlinger i USA og Kina.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lena Leonard har det i dag godt og kan uden problemer gå tur med sin hund. Men sådan har det ikke altid været. Foto: Bent Bach

Den 23-årige Lena Leonard fra Hjørring fik for to år siden en besked, der næsten ikke var til at klare: De danske læger mente, at hun skulle dø, hendes kræft var uhelbredelig, og hun havde nok kun omkring fire måneder tilbage at leve i. Chok. Hun var udmærket klar over, at hun havde kræft - men hun havde forventet, at det var noget, hun kunne komme igennem. Det øjeblik, hvor lægernes besked trængte ind, står som en skillelinje i den unge kvindes liv - før var dengang, hvor livet bare var der, og efter fulgte en tid, hvor livet bestemt ikke var nogen selvfølge. - Det kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg tror ikke, der er nogen ord, der kan beskrive den uretfærdighed, man føler netop i det øjeblik. Hvorfor skal det ramme mig? Jeg var fyldt af had, fyldt af gråd og fyldt med tanken: “Det kan ikke passe! Jeg skal ikke dø i så ung en alder!”, husker Lena Leonard om det øjeblik, hvor dommen ramte hendes bevidsthed. Hård besked til jul Forud var gået et forløb, der begyndte med uro, søvnløshed og smerter i ryggen. Lena Leonard var ellers kommet ind på drømmestudiet, statskundskab i København, var flyttet på kollegium, og hendes liv tegnede lyst. Almindelige tiltag for dårlig ryg som svømning og kiropraktorhjælp hjalp ikke, og smerterne tog til. Da Lena Leonard en dag begyndte at blive underligt følelsesløs på maven, fik hun en scanning. Resultatet var alt andet end opløftende. - Der fandt man så en tumor på tre gange fire centimeter i ryggen, husker Lena Leonard. Diagnosen var kræft udgående fra brusk. Behandlingen var en meget omfattende 12 timer lang operation, hvor hun fik fjernet halvanden ryghvirvel og halvdelen af tre ribben. Det var i juni 2006. Derefter fulgte en periode med strålebehandling. Siden spredte kræften sig til lungerne. En ny scanning viste, at der var metastaser i begge lunger (metastaser er dattersvulster, som har spredt sig fra en kræftsvulst et andet sted i kroppen). - To dage før jul ringede lægen op og sagde, at de ikke kunne gøre mere, husker Lena Leonard. Ville ikke give op Nu fulgte en kort tid, hvor Lena Leonard og hendes mor undersøgte mulighederne for at få behandling i udlandet. Det kom Lena Leonard til gode, at hendes mor er læge og dermed havde et fortrin i forhold til at søge information om behandling. Hun fandt et forsøg på University of Michigan, USA, hvor man arbejdede med immunterapi - dvs. man udtager kræftvæv, og ud fra det danner man en vaccine, der passer specielt til lige netop den persons kræftceller. - Vi ville ikke acceptere, at jeg skulle dø, så vi rejste til USA 14. januar 2007. Det var hårdt - men vi ville ikke give op, fortæller Lena Leonard. I USA viste det sig, at Lena Leonard stadig havde en stor tumor i ryggen - og de amerikanske læger var uenige i de danske lægers diagnose. - Det viste sig, at det var kræft udgående fra knogler og ikke brusk. Den amerikanske læge ringede os op på vores hotel og fortalte, at det på den ene side var en god nyhed, fordi den i modsætning til kræft udgående fra brusk er følsom for kemo. Den dårlige nyhed var, at vi kunne forvente, at denne kræftform ville være mere aggressiv, fortæller Lena Leonard. I USA fik hun derfor både kemo og udtaget kræftvæv til at fremstille vaccinen. I en periode var hun lam fra maven og ned som følge af, at tumoren i ryggen trykkede på rygmarven - en oplevelse, der var dybt traumatisk for Lena Leonard. - Det var værre end at få konstateret kræft. Lige pludselig en morgen vågnede jeg og kunne ingenting. Heldigvis virkede kemoen, tumoren skrumpede, og førligheden vendte tilbage. Der skulle også knoglemarvstransplantation til. Men resultatet af alle anstrengelserne blev, som de havde håbet: Kræften i ryggen forsvandt. Og familien kunne rejse hjem. Videre til Kina Hjemme i Hjørring igen var der imidlertid ikke tid til at slappe af. Lena Leonard havde jo stadig lungemetastaser. - Vi vidste, at min sygdom sov, og at den på et tidspunkt ville vågne igen. Derfor gik vi med det samme i gang med at lede efter andre alternativer i udlandet, fordi Danmark stadig kun tilbød kemo, fortæller Lena Leonard. På det tidspunkt var der begyndt at komme historier i medierne om danskere, der tog til Kina for at blive behandlet. Derfor blev Kina undersøgt. - Vi fandt ud af, at Kina havde en masse forskellige behandlingsmetoder, så det gjaldt om at finde et sted, der havde det hele, fortæller Lena Leonard. Og det fandt de. I første omgang tog de til et hospital i Beijing, der tilbød genterapi, som viste sig ikke at virke på Lena Leonard. Men derefter skete der virkelig noget. Familien fandt frem til hospitalet Fuda Cancer Hospital i Guangzhou nær Hongkong, som havde en bred vifte af behandlingsformer. Så af sted gik det igen. - Selvfølgelig var det hårdt at rejse til Kina og være et fremmed sted - men det var fantastisk. I løbet af kort tid var min sygdom ikke livstruende længere, som den var i Danmark, fortæller Lena Leonard, der tilbragte 75 procent af 2008 i Kina. Moderne behandlingsformer Det, der virkede, var en kombination af flere behandlingsformer, bl.a. cryoablation, hvor man fryser metastaserne bort, og indsættelse af radioaktive korn (se faktaboks). Behandlinger, som man ikke i Danmark kan få mod lungemetastaser, men kun til få kræftformer. Men det virkede - rigtigt godt endda. Så godt, at Lena Leonard efter en del behandlinger ikke havde mere aktiv cancer i kroppen. Nu fik hun igen en besked, der næsten ikke var til at tro på - bare med modsat fortegn: - Endelig at have fået den besked, at der ikke er flere aktive kræftceller, var fuldstændigt uvirkeligt. Jeg turde ikke tro det, for skuffelsen, hvis det viste sig at være en fejl, ville være for stor. Men de danske patienter, der var på hospitalet på det tidspunkt, købte blomster, og jeg fik knus, og først da gik det op for mig, at jeg havde nået det stadie, vi havde kæmpet for i to et halvt år. Chok. Fantastisk dejligt chok. Lena Leonard kunne rejse hjem og har det i dag godt - men helbredt vil hun bestemt ikke kaldes. - Jeg har ikke aktive kræftceller i kroppen mere. Men helbredt kan man først kalde sig, når man ikke har haft tilbagefald i fem år, understreger hun. Tilbage er der nu en tur til USA for at få anden halvdel af de vacciner, der blev fremstillet ved immunterapien - og så mangler hun fire omgange med kemo som efterbehandling, der kan fås i Danmark. Når Lena Leonard ser tilbage på de sidste to et halvt år, beskriver hun det således: - Det er en rutsjebane og en karruseltur af håb, opgivenhed og håb - det beskriver det nok bedst, hvordan det er at være kræftpatient. Men vi fandt hele tiden et lille håb eller holdt fast i, at det kunne have været værre. Hun finder det tragisk, at der ikke er bedre behandling i Danmark - og tænker især på de mennesker, der ikke som hende har mulighed for at rejse til udlandet. For Lena Leonard kunne det lade sig gøre, fordi hendes mor solgte et hus og en bil. Pris: 1,2 millioner kroner. Rejsen til Kina var for egen regning, mens turen til USA efterfølgende er blevet dækket af Second Opinion-ordningen, som kan give penge til eksperimentel behandling også i udlandet. - Min mor har gjort alt for at redde mit liv, og jeg vil for evigt være hende og hendes mand taknemmelig for det, siger Lena Leonard. Lena Leonard har gjort meget for at sprede budskabet om, at en dødsdom i Danmark ikke behøver betyde, at der ikke er noget at gøre. Hun har bl.a. været i “Go’ Aften, Danmark”, og hun deler sin Kina-erfaring med andre både på nettet og ved foredrag. Hun tror på, at der er bedre tider i vente for kræftpatienter i Danmark. - I og med at flere danskere flygter til udlandet for at få behandling åbner det øjnene for, at der er noget galt i Danmark, og det tror jeg, der bliver gjort noget ved. Jeg ønsker, at Danmark vil få alle moderne behandlingsmetoder som i Kina, og at der bliver flere eksperimentelle forsøg, og at danskerne anerkender, at vi er et lille land med kun fem mio. indbyggere. Vi kan ikke være eksperter i alle cancerformer - og derfor må nogle former for kræft behandles i udlandet. En uhyggelig tanke Det var 25. november 2008, at de kinesiske læger kunne fortælle Lena Leonard, at der ikke var mere aktiv kræft i hendes krop. Og det var 30. december, at lægerne i Danmark tog deres egne billeder og kunne bekræfte de kinesiske lægers vurdering. Kræften var væk. Dermed kan Lena Leonard få nyt fokus i 2009. Hun har planer om at begynde at studere igen, så snart hun kan. Og livet - det tager hun ikke for givet, men hun nyder det, lever det og lader sig ikke slå ud af småting. - Det er fantastisk, det kan ikke blive bedre, siger Lena Leonard. Tilbage står en uhyggelig tanke: Hvis Lena Leonard og hendes mor havde taget de danske lægers ord for pålydende, så ville det have haft fatale konsekvenser. - Så havde jeg ikke været her i dag, siger hun. FAKTA Behandling i kina Lena Leonard fik flere forskellige behandlingsformer på hospitalet i Kina: Cryoablation: Nedfrysning af tumor til minus 170 grader ved hjælp af en argon-helium-metode. Derefter bliver den tøet op igen, og proceduren gentages. Brachyterapi: Indsættelse af radioaktive korn i tumor, der stråler i seks måneder. Lokal kemo og embolisering: Gennem lysken indsættes et rør, der går gennem arterierne til blodforsyningen til tumoren. Kemoen indsprøjtes via dette rør, og udløbsvenen cuttes af. Tumoren lever af blodforsyningen, og når den nu ikke får næring, må den dø. Proton Beam Therapy: en slags ekstra effektiv stråling.