EMNER

Lenas tre onde stemmer

Stemmerne inde i hovedet forlanger, at Lena Jensen gør skade på sig selv

Lena Jensen sidder i sofaen i huset på Skyttevej i Frederikshavn. Udenfor varmer solen sneen væk, men foråret er stadig langt væk. Fotografen er ankommet med fotoudstyr, og journalisten er klar med spørgsmål fra blokken. Trods uro og pludselig konfrontation med fremmede mennesker, håndterer Lena Jensen situationen på en overraskende rolig og overbevisende måde. Lena er en af mange i Danmark, der er plaget af indre stemmer. I følge foreningen Stemmehørenetværket i Danmark er det en misforståelse, at det kun er psykisk syge, der hører stemmer. Undersøgelser har vist, at mange, der hører stemmer, lever et helt almindeligt liv, og at de oplever stemmerne som positive og inspirerende. Sådan er det ikke for Lena Jensen. Hendes stemmer er onde, og stemmerne har så meget magt, at hun i november sidste år forsøgte at tage sit eget liv. - Hører du stemmer lige nu? - Ja, det gør jeg. - Hvad fortæller de dig? - De fortæller, at jeg ikke skal høre efter, hvad du siger. De fortæller også, at jeg skal gøre skade på mig selv. - Hvordan lyder stemmerne? - De er høje og skingre og råbende. Stemmerne råber tit til Lena, at hun ikke er noget værd, at hun er nul og niks, at hun skal "skære i sig selv", og at det var bedre, at hun holdt op med at eksistere. At det var bedre, hvis hun tog sit eget liv. Det brasede sammen 48-årige Lena Jensen hører til dem, der har fået sine stemmer på grund af psykiske problemer. Hun er født i København, er uddannet hjemmehjælper og har også haft job i omstillingen hos DSB. I 1997 flyttede Lena til Frederikshavn, men i begyndelsen af det nye årtusind begyndte hun at få psykiske problemer. - Jeg har været ude for flere ubehagelige ting i mit liv. Og da min daværende kæreste ikke var særlig sød mod min søn, brasede det hele sammen for mig, fortæller Lena Jensen. Stemmer er fast del af livet Først fik Lena konstateret personlighedsforstyrrelser og senere skizofreni, og stemmerne har siden 2002 været en fast del af Lenas liv. I perioder er stemmerne meget markante, og i andre periode "træder de lidt tilbage". De seneste år har der kun været onde stemmer, men en overgang havde hun dog to stemmer, som kun ville hende det godt. - Stemmerne tilhørte min far og min bror. De passede på mig og sagde, at jeg skulle til at leve mit liv på en ordentlig måde. Men det er længe siden, siger Lena Jensen, der ikke er i stand til at sætte ansigt på de onde stemmer. Stemmerne tilhører altså ikke nogen bestemt, men Lena føler alligevel, at de er en del af en fjern fortid. Virkelighed for Lena I alt er der tale om tre eller højst fire stemmer, og engang i mellem taler de sammen om Lena, og på andre tidspunkter henvender de sig direkte til hende. - Tit lader de mig heller ikke sove. De kalder hele tiden på mig, og så er det umuligt at sove. Det er i det hele taget en hård kamp at forsøge at overhøre stemmerne. - Men det er ikke sådan, at jeg kan sige, at stemmerne er en del af mig. For jeg føler ikke, at stemmerne har noget med mig at gøre. Stemmerne er der, og de lever deres eget liv. Og jeg ved godt, at folk ikke kan forstå det. Men det er virkelighed for mig, siger Lena stille. - Jeg hører stemmer, fordi jeg er presset og stresset, og fordi jeg har oplevet nogle ting i mit liv, der gør mig forvirret. Når stemmerne får overtaget, føler jeg mig presset op i en krog. Jeg føler mig tom indvendig. - Siden september sidste år har jeg hørt stemmer uafbrudt. Det er den længste periode, jeg har oplevet. Lægerne siger, det er fordi, at der i de seneste par år er sket så meget i mit liv, fortæller Lena Jensen. I 2004 fandt Lena en ny kæreste - Søren - og de er siden blevet gift. Men sidste år fik Søren konstateret lungekræft, og i november sidste år var spekulationerne så dybe, og stemmerne så stærke, at Lena tog en overdosis piller. Stemmerne får taletid Men Lena jensen er heldigvis stadig til stede i verden, men selv om hun får medicin, og selv om hun flere gange har været indlagt på psykiatrisk hospital, selv om hun får støtte hos distriktspsykiatrien og psykiatrisk støttecenter, så er stemmerne der stadig, og Lena tror aldrig, de stopper helt. - Jeg har blandt andet lært, at jeg skal forsøge at få kontrol over mine stemmer, og at jeg skal give stemmerne taletid. Det vil sige, at jeg "aftaler" med stemmerne, at vi kun skal snakke sammen mellem klokken 14 og 16. Men det hjælper ikke altid. - Hvad siger stemmerne lige nu? De siger stadig, at jeg ikke skal høre på dig. Og de siger, at jeg skal gå ind i skuffen i soveværelset, hvor jeg har mit medicin, siger Lena Jensen, der håber, at en ny støttegruppe i Frederikshavn vil være med til at forbedre hendes liv. Støttegruppen starter i næste måned, og deltagerne er alle mennesker, der hører indre stemmer.