EMNER

Lene E: Blød landing

Danmark får ikke amerikanske til-stande, vurderer økonomiminister

Jeg synes faktisk, at Helle Thorning-Schmidt har opført sig som en dilettant i de her forestillinger, siger økonomi- og erhvervsministeren. Arkiv.

Jeg synes faktisk, at Helle Thorning-Schmidt har opført sig som en dilettant i de her forestillinger, siger økonomi- og erhvervsministeren. Arkiv.

NORDJYLLAND:Hvor bekymrede skal vi danskere være for det, der lige nu sker i den finansielle verden? NORDJYSKE har spurgt økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K): - Der er ingen grund til, at borgerne ligger søvnløse om natten. Den amerikanske økonomi har det ikke godt, efter at boligboblen er bristet, og der er opstået manglende tillid i markedet. Men vores udgangspunkt herhjemme er et helt, helt andet. Først og fremmest fordi vi i Danmark har en lav arbejdsløshed og overskud på finanserne. Så der er ingen grund til at frygte, at dét, man lige nu oplever i USA, gentager sig i Danmark. Men ikke desto mindre siger man jo, at situationen i USA er skyld i krisen i en række danske pengeinstitutter? - Danmark har generelt en veldrevet banksektor, men selv de veldrevne banker mærker i disse dage, at på grund af det, der sker i USA, vil ingen låne dem penge. Det har vi været nødt til at gøre noget ved her og nu. Det er derfor, Nationalbanken har sikret bankerne flere penge. Den aktuelle situation viser, at det kan være svært at være lille pengeinstitut, og derfor vil det ikke overraske mig, hvis man flere steder end i Vestjylland drager den konklusion, at små og mellemstore banker kan ruste sig bedre til fremtiden ved at fusionere. Finanstilsynet har sat et tocifret antal pengeinstitutter på sine observationslister. Det kunne tyde på, at situationen er alvorligere end som så? - Manglen på likviditet, altså manglen på penge til at låne ud, er det helt grundlæggende problem. Så kan der være et mindre antal banker, der derudover har noget i klemme, fordi de har engageret sig meget i ejendomsområdet. Finanstilsynets opgave i forhold til dem alle er lige nu at prøve at hjælpe, så man undgår, at flere kommer i problemer. Som regering vedkender vi os et medansvar for at sikre finansiel stabilitet i det her land. Vi følger tingene tæt og gør alt for at forhindre skadevirkninger. Vi prøver at undgå, at problemerne bliver for store. Gå ikke i panik Hvor stor risiko er der for, at fru Jensens penge, der står på en bankbog i den lokale bank, går tabt? - Danmark har mekanismer, der sikrer indeståender i banker meget langt hen ad vejen. Med indskydergarantien er man dækket op til 300.000 kr. - et beløb, jeg i øvrigt foreslår sat op til 375.000 kr. på grund af den almindelige prisudvikling. Samtidig skal man huske, at børneopsparing og pensionsindeståender i banker er dækket fuldt ud af garantien. Så jeg håber virkelig ikke, at bankkunder går i panik og vender ryggen til de pengeinstitutter, de måske har benyttet livet igennem. Står Danmark over for en alvorlig krise med stigende arbejdsløshed? - Ud fra erhvervslivets meldinger tyder meget på, at ledigheden nok vil stige fra det nuværende, meget lave niveau. Jeg ser ikke tegn i sol og måne på, at en ny massearbejdsløshed er på vej. Jeg tror, vi lander blødt. At vi måske vil se, at tingene ikke går helt så stærkt, som vi har set dem gøre de seneste år. Men jeg ser ikke en alvorlig krise forude, siger Lene Espersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst