Dronninglund

Lene Espersen er grundlovstaler på slottet

Lene Espersen taler på Dronninglund Slot. Arkivfoto

Lene Espersen taler på Dronninglund Slot. Arkivfoto

DRONNINGLUND:Det Konservative Folkeparti holder traditionen tro grundlovsmøde i den smukke slotspark på Dronninglund Slot. Årets grundlovstaler leveres af de nordjyske folketingsmedlemmer, justitsminister Lene Espersen og Jakob Axel Nielsen samt gæstetaler Chefkriminalinspektør ved Københavns Politi, Per Larsen, som b.la. er kendt fra rydningen af ungdomshuset i København. Slotsparken vil være åben fra klokken 12:30, hvor der er mulighed for at medbringe madkurv og indtage frokosten i de smukke omgivelser. - Der vil også være mulighed for at købe pølser direkte fra grillen, ligesom der vil være mulighed for at købe kaffe, øl og vand. Til glæde for de mindste vil der være opstillet en hoppeborg, som frit kan benyttes mens mor og far lytter til grundlovstalerne. Grundlovsmødet er offentligt med gratis adgang og forventes afsluttet ca. klokken 16.