Lene Espersen ved lærerpulten

Justitsministeren besøger Erhvervsskolerne i Aars.

Justitsministeren besøger Erhvervsskolerne i Aars.
Justitsministeren skal fortælle hg-eleverne om folketinget.
Retspolitik 2. december 2007 10:15

Den netop genvalgte konservative justitsminister Lene Espersen får mandag en plads ved lærerpulten på Erhvervsskolerne i Aars. Som optakt til to ugers arbejde om hvordan det offentlige system fungerer, får eleverne på hg (Handelsskolens grundforløb) nemlig besøg af ministeren, der vil fortælle dem om, hvordan samfundet er skruet sammen og hvordan folketinget fungerer. - Besøget er et eksempel på, hvordan Erhvervsskolerne gør meget ud af at gøre projektarbejde så virkelighedsnært og konkret som muligt, siger studievejleder Anders Hjortshøj. Overskriftet på det ny projekt, hg-eleverne nu går i gang med, er ¿Det offentlig¿. Her skal de udover besøget af justitsministeren arbejde med emner som skat, bolig, børnepasning og fritidstilbud. - Ligeledes skal eleverne se på, hvordan man får økonomien til at hænge sammen i dagligdagen, ligesom skal beskæftige sig med misbrug, forsvar, politi og sundhedssektoren. Projektet skulle gerne være med til at gøre eleverne til endnu bedre borgere i et ellers meget kompliceret samfund, siger Anders Hjortshøj. I projektforløbet får hg-eleverne også besøg af borgmester Jens Lauritzen fra Vesthimmerlands Kommune samt af en narkoman og en trafikpilot.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...