Socialforhold

Lene Hansen også i socialudvalget

BRØNDERSLEV:- Jeg glæder mig meget over nu også at være blevet medlem af Folketingets Socialudvalg. Det udtaler Lene Hansen (S) fra Brønderslev, der netop har fået sæde i udvalget. - Dermed får jeg mulighed for at beskæftige mig med det socialpolitiske område, som altid har ligget mig meget på sinde. Da jeg i forvejen er medlem af sundhedsudvalget, får jeg hermed god sammenhæng i forhold til hele det social- og sundhedspolitisk felt, fortsætter Lene Hansen. - Jeg får således nu mulighed for at beskæftige mig med de socialpolitiske aspekter på børne- og ungeområdet. Et område, som står mig særligt nær. Tre et halvt år som formand for Brønderslev Kommunes børne- og kulturudvalg har givet mig et socialt indsigt og lyst til at arbejde med og for de skæve unge med særlig vanskelige levevilkår, slutter Lene Hansen.