Lokalpolitik

Lene Hansen (S) valgt

HJØRRING:Brønderslevs tidligere borgmester, Lene Hansen, blev i går valgt til ny folketingskandidat for Socialdemokratiet i Hjørringkredsen. Erik Mortensen er valgt i kredsen, men genopstiller ikke. Lene Hansen vandt en klar sejr efter en turbulent valgkamp over byrådsmedlem Helmuth Zickert fra Hjørring. Turbulensen opstod, fordi hjørringafdelingens bestyrelse foretrak Helmuth Zickert, mens et kredsvalgudvalg pegede på Lene Hansen. Man måtte ud i to valgrunder, før Lene Hansen blev erklæret for vinder. Hun fik 230 stemmer mod Helmuth Zickerts 155.