Aalborg

Lene Jacobsen vil fortælle om sin slankeoperation

FREDERIKSHAVN:På tirsdag 30. maj vil Lene Jacobsen fra Elling fortælle om sin slankeoperation på Aalborg Sygehus. Det er Sund By i Frederikshavn, der danner rammerne for et fyraftensmøde i Aktivitetsrumet på Biblioteket, hvor alle interesserede er velkomne. Sidste år vejede Lene Jacobsen 131 kilo, men hun nåede ned på 119 kilo inden operationen, der foregik 6. april i år. Udover selve operationen vil hun blandt andet fortælle mere om, hvordan mad er med til at styre følelseslivet og hvordan hun oplever, at hendes overvægt er nøje forbundet med to yderpunkter på humørskalaen. Lene Jacobsen håber, at interessen for foredraget bliver så stor, at der kan dannes en selvhjælpsgruppe for dem, der er slankeopereret eller ønsker at blive slankeopereret.