Lene Siel til koncert

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lis Sø­ren­sen ind­le­der sin dan­marks­tur­né i Brøn­der­slev. Ar­kiv­fo­to

BRØNDERSLEV:Det næste arrangement i NIH Kultur & Musik bliver den årlige nytårskoncert søndag 20. januar på Nordjyllands Idrætshøjskole. Her er årets hovednavn Lene Siel, der vil underholde med sange, som byder det nye år velkommen. Endvidere vil der traditionen tro blive underholdning ved solister og orkestre fra Brønderslev Musikskole. Nytårskoncerten har vokset sig til en god og stor tradition igennem årene med et fast publikum på over 400 personer. NIH Kultur og Musik ser frem til endnu en festlig og oplevelsesrig nytårsfest, fortæller forretningsfører Ole Wille fra NIH Kultur & Musik. 2. februar er det lykkedes at engagere Sko & Torp unplugged, til en ren akustisk koncert. Når Søren Sko og Palle Torp nu igen har fundet sammen, er det ikke to veludhvilede herrer, som mødes efter nogle stille år. Snarere tværtimod, for ingen af dem har ligget på den lade side, siden de i 1996 holdt en pause i deres musikalske samarbejde. De har begge været engageret til forskellig side, men har nu besluttet at finde sammen igen, hvilket det vil blive muligt at nyde til denne koncert med både nye og gamle sange fra deres kendte repertoire. Udover koncerterne i januar og februar så er NIH Kultur & Musik også klar til at tage imod Lis Sørensen, der begynder sin landsturné 28. marts i Brønderslev. For Lis Sørensen byder foråret på en omfattende landsturné med den samme store besætning som deltog i dvd-optagelsen på Kronborg. Lis Sørensens turné har premiere i Brønderslev 28. marts, og efter Brønderslev fortsætter gruppen til blandt andet Århus, Sønderborg, Odense, Rødovre, Rødovre, Næstved og slutter i Falkoner Centret, København 26. april. - Det bliver en storslået og anderledes koncertaften, hvor der balanceres graciøst og sprudlende på kanten af genrerne, og dem, der sikrer sig billet til premieren i Brønderslev vil garanteret føle sig i sikre hænder, siger Ole Wille. Lis Sørensen udgav 5. november opsamlingsalbummet ¿De allerstørste sange¿ og en eksklusiv dvd-optagelse fra Kronborg. Her gør Lis Sørensen foreløbig status over en imponerende karriere med en perlerække af musikalske højdepunkter. Ingen tvivl om, at Lis Sørensen er i sit livs bedste form, og med sit spilleglade og roste orkester er banen kridtet op til en forrygende aften i selskab med nye sange og et hav af sprællevende klassikere. Blandt andet ¿Tær på ækvator¿, ¿Verden er i farver¿, ¿Paseo con Amor¿, ¿Fuld af nattens stjerner¿ og ¿Mine øjne de skal se¿, fortæller Ole Wille. Kulminationen på de sidste års intensive turneer for udsolgte huse, i enhver afkrog af Danmark ¿ er særdeles hørbar, og sjældent kan en dansk solist frembyde en så overbevisende og stærk tilstedeværelse på scenen.