Tyverier

Lene vandt boksekampen

Efter 20 måneders kamp måtte Jyske Bank til foret.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jyske Bank har nu givet sig betalt Lene Trudslev en stor del af det tabte fra boksindbruddene. Arkivfoto: Bente Poder

HJØRRING:Der er glæde i hjemmet hos Lene Trudslev i Hjørring, som netop har fået et større beløb ind på kontoen. Det er en stor del af de værdier hun mistede, da tyve i januar 2010 brød ind i hendes bankboks i kælderen under Jyske Bank i Østergade i Hjørring. -Vi har det selvfølgelig rigtig godt og er tilfredse med godtgørelsen fra banken. Det har været værd at kæmpe for, fastslår Lene Trudslev. Opsparing i 20 år forsvandt Hun måtte se en opsparing gennem 20 år, smykker og andre værdier gå fløjten, da en tyv uhindret kunne gå ned i bankens boksrum og bryde hendes boks op. Som udgangspunkt er det lejerens egen indboforsikring, der skal dække indbrud i en bankboks, men omstændighederne omkring tyveriet var så kritisable, at banken måtte stå til ansvar, mente Lene Trudslev. Hendes tab var også langt større end forsikringsselskabet ville dække. Hun ønsker ikke at oplyse, hvor stort et beløb hun fik stjålet og hvor meget Jyske Bank har dækket, men der er tale om en løbende opsparing gennem mange år, som skulle bruges på en drømmerejse. Løb fra ansvaret Banken ville til at starte med ikke tage ansvaret. Det kom blandt andet frem, at det først var efter indbruddet i Lene Trudslev boks, at banken opdagede, at der også ugen forinden, havde været indbrud i boksene. I øvrigt begået af de samme gerningsmænd. De blev senere anholdt og idømt længere fængselsstraffe for i alt 50 indbrud i bankbokse. - Det værste ved sagen har været, at banken har givet mig urigtige oplysninger, som klart var i modstrid med politiets rapporter og videoovervågningen i banken. På et møde med Lene Trudslev benægtede filialdirektøren, at der havde været flere indbrud i bankboksene, selvom det var klart dokumenteret. Tavshed i et år I et helt år efter indbruddet forsøgte Lene Trudslev forgæves at få en aftale med banken, men først i foråret i år blev sagen forelagt Jyske Banks jurister i hovedkvarteret i Silkeborg, og så kom der skred i tingene. Lene Trudslev har også sendt sagen til Pengeinstitutternes Ankenævn, og sammen med sit forsikringsselskab var hun indstillet på også at gå i retten. Men det blev altså ikke nødvendigt. - Nu skal familien på den drømmerejse til Afrika, som min opsparing i bankboksen oprindeligt skulle bruges til, lyder det fra en glad Lene Trudslev, der opfordrer andre til at kæmpe deres sag.