Lerbæk-ryttere i Nibe

Nibe 25. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: Det blev til flotte placeringer i weekenden for tre Lerbæk-ryttere, der var udtaget til at deltage i årets Nibe Cup. I lørdagens semifinale i LC2 dressur, blev Tanja Buchholtz på kategori II ponyen Bakkegaards Visible placeret som nummer to, og dermed kvalificerede ekvipagen sig til finalen om søndagen. Louise Jensen på kategori II-ponyen Rocky Starlight blev nummer tre i LD-spring. Sidste Holdtegård på kategori I-ponyen Ryttergårdens Sabine blev nummer to i LC spring og dermed kvalificerede de sig til søndagens finale. I trøstefinalen i LC2 dressur søndag blev Sidse Holdtegård nummer 3. Finalerne i henholdsvis dressur og spring blev vundet i flot stil af Tanja Buchholtz i LC3 dressur og Sidse Holtegård i LC-spring. Så endnu en gang viste rytterne fra Sportsrideklubben Lerbæk sig fra deres bedste side med disse flotte resultater.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...