Lerup Præstegård og Fosdalen

En historie om et yndet udflugtssted samt præster, der ikke alle var lige fine i kanten

Nibe 20. september 2002 08:00

FOSDALEN: Et af de smukkeste steder, vi har i Han Herred, er Fosdalen, der hvert år besøges af mange tusinde turister. Også mange lokale planlægger udflugter og bilture til området. Stedet har altid været tæt forbundet med præstegården og kirken i Lerup, så derfor skal denne artikel også handle om disse. At området omkring dalen har været beboet i årtusinder, viser adskillige arkæologiske fund fra såvel Stenalder, Bronzealder og Jernalder. I den sydlige ende af Fosdalen, er der en kilde, der i katolsk tid, altså før reformationen i 1536, var indviet til vor frue, og mange valfartede til kilden på Vor Frue Dag 8. september. Man troede, at kildens vand havde en helbredende kraft. Måske har den oven i købet været en helligkilde, længe inden kristendommen kom til landet i 800-tallet. Igennem middelalderen udviklede besøgene til kilden sig voldsomt, og hvor der kommer mennesker, vil der altid være gode muligheder for at gøre en god handel, og hvor der er det, dukker kræmmere af alle former op. På den måde opstod kildemarkedet i Lerup, der efterhånden udviklede sig til at af de største markeder i Vendsyssel. Markedet fortsatte lang tid efter reformationen, men i 1584 blev det for meget for den daværende præst i Lerup-Tranum, Christen Pedersen. Ved markedet havde man brugt våbenhuset i Lerup Kirke som kreaturstald og havde fra kirkegårdsmuren skaffet sten til kogegruberne. Christen Pedersen smed efter bibelsk forbillede kræmmerne ud af kirken, og efter en henvendelse til kongen Frederik d. II, om hændelsen, blev markedet 1585 flyttet til Ålegårds Hede i Skræm Sogn i nærheden af Henrik Sø. Her kunne kræmmere og andet godtfolk te sig uden at krænke kirkefreden. Fosdalen blev ved med at være et valfartssted for de syge, men det gik nu mere fredsommeligt for sig, men efterhånden som der kom mere regulær medicin på markedet eller andre vidunderkure, der havde en helbredende virkning, ebbede strømmen af folk efterhånden ud. Præstegården Fosdalen var i flere hundrede .år ejet af præstegården i Lerup. Om præstegårdens eller Lerupgårds, som den også kaldes, oprindelse, er der nogen usikkerhed omkring. Man mener, at det er en tidligere kongsgård, der lå lidt højere oppe på bakken, hvor der var en vid udsigt over alfarvejen mellem hav og fjord. Senere kom gården under Børglumbispen. Dermed blev det præsteembedet, der nød godt af gårdens indtægter. I 1519 lå gården allerede, hvor den ligger i dag, og fungerede indtil 1901, hvor præsten flyttede til Tranum, som præstebolig og dermed præstegård for de skiftende præster i pastoratet. Samtidigt med, at præsten flyttede til Tranum, blev Lerup reduceret fra hovedsogn til annekssogn. Gårdens historie har været meget svingende. Af en eller anden grund stod gården tom i en periode i 1630"erne, hvilket tog hårdt på bygningerne. I hvert fald klagede den nye præst, der kom til i disse år, over de store omkostninger, der var forbundet med istandsættelsen. I 1670"erne brændte den, og præsten hr. Ejler måtte bede nabosognene om brandhjælp, eller "brandstød". Hr. Ejler opførte i 1678 de bygninger, der står den dag i dag, og altså har overlevet i mere end 320 år. Gården jorder var på tilsammen på knap 13. tdr. hartkorn eller 500 tdr. land, heriblandt et stort klitområde i Lerup Klit, samt som tidligere nævnt Fosdalen og kirken i Lerup, der er opført i slutningen af 1100-tallet. I kirken ligger utvivlsomt de fleste af de tidligste præster i pastoratet begravet, men ifølge en præsteindberetning fra 1700-tallet var de fleste af deres ligsten så slidte, at man ikke kunne læse, hvad der stod på dem. Den eneste af disse mindesten, der er bevaret til i dag, er over præsten Hans Bornemann, der døde 1695, kun 32 år gammel efter fem års virke i sognene. Hans efterfølger i embedet pastor Tønnesen Lessow sad i embedet i 36 år. Dennes efterfølger Casper Houe førte et ret udsvævende liv, og det endte med, at han blev beskyldt for at være far til et uægte barn. Selv om det aldrig blev bevist, at han virkelig var far til barnet, mistede han sit embede efter kun otte års virke i pastoratet. 14 præstebørn Den næste præst i rækken blev fader til ikke mindre end 14 børn, men det var vel at mærke med sin egen kone. Han hed Jacob Deichmann og var sjælesørger i ikke færre end 30 år. Hans kone overlevede, de mange fødsler til trods, sin ægtemand i hele 15 år. En af de senere præster var O. Redsted, der virkede i pastoratet fra 1867 til 92. Det fortælles, at det var hans familie, der gjorde Fosdalen kendt i vide kredse. Redsted var efter sigende en stridbar natur og lå ofte i strid med flere af sine mere fremtrædende sognebørn, bl. a rigsdagsmanden Lars Jensen Lunde, der var sognerådsformand og kommunekassere i Lerup-Tranum Kommune. De to havde mange kontroverser med hinanden. I perioder var præstegården forpagtet ud, og en af forpagterne, Jens Berthelsen, blev i 1876 valgt til Folketinget. Samme år rejste han fra præstegården i Lerup og forpagtede i stedet en gård ved Nibe. Han sad i øvrigt i folketinget indtil 1901. Som nævnt var det pastor Redsteds familie i København, der var med til at gøre Fosdalen kendt over det ganske land, og i slutningen af forrige århundrede blev det moderne i de lidt finere og rige kredse at holde ferie i de mere fjernere kroge af landet, især ved Vesterhavet. Det er da også i denne periode, at de mange badehoteller blev opført. Så steder som Fosdalen, der jo lå lige i nærheden, blev et yndet udflugtsmål for de fine feriegæster. En anden, der var med til at gøre Fosdalen kendt, var lægen i Brovst, Sophus Møller. Han var københavner af fødsel, og en af hans nærmeste venner var ingen ringere end brygger Carl Jacobsen. Desuden talte vennekredsen en lang række af de førende kulturpersonligheder i hovedstaden. Fosdalen fik den store ære at få sit billede i det populære ugeblad Illustreret Tidende i 1890. I 1901 blev den solgt fra præstegården i Lerup, altså samtidig med at præsten flyttede fra Lerup til Tranum. Den daværende præst J. Frantzen, der efterfulgte Redsted i 1892, tilhørte Indre Mission, og han tog i 1893 sammen med præsten Kollerup, pastor Madsen, der tilhørte de samme kredse, til at afholde et kirkeligt grundlovsmøde. Det var midt i vækkelsesperioden, og mødet blev godt besøgt. Traditionen gentog sig år efter år og bliver stadig afholdt her over 100 år senere. Fosdalen er en botanisk perle med masser af sjældne og kønne planter. I bunden løber en bæk, og på skrænterne vokser der planter som Jomfru Marias nøgleknippe, blodrød storkenæb, klitrose og mange andre. I 2001 blev der på stedet opført et nyt naturcenter, der på en spændende måde fortæller om området og dets mange spændende planter og særprægede natur. En ting er helt sikkert, Fosdalen er altid et besøg værd. For at afslutte historien om den gamle præstegård, ja så brændte en del af gårdens udbygninger, men det flotte stuehus fra 1678 kan som nævnt stadig ses i området ved den smukke dal midt i Øster Hanherred.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...