Let at lave højbed

Brug lærketræ, stål eller sten til højbedet. Det er meget let at passe når det først er etableret. De skal aldrig graves kun kultiveres og man kan lettere sætte både plast og net over sine afgrøder. Arkivfoto
Affald 11. marts 2007 05:00

Gravearbejde er oftest hårdt arbejde og gravearbejde er den hårdeste del af arbejdet, når du skal lave et højbed. Til gengæld slipper du fremover for at grave have. Den skal kun, og må kun kultiveres. Afgræns et bed med en snor. Bedet skal være, så du kan nå ind over det fra begge sider uden at skulle jogge i spinaten, for netop det er fidusen. Altså at man ikke går i bedet. Normalt vil 1,25 meter i bredde være tilpas, så du skal sikkert regne med flere end et bed, alt afhængig af hvor langt dit bed er. Grav nu jorden op i bedet. Grav i mindst et spadestiks dybde, helst to. Er jorden stadig hård, så tag en greb og løsn den. Bland nu den opgravede jord med kompost. To tredjedel jord og en tredjedel kompost. Du kan også blande en tredjedel jord, en tredjedel sand og en tredjedel kompost. Det gør jorden lettere. Jo mere komposten er omsat, jo bedre. Er den helt frisk som for eksempel frisk staldgødning, eller ikke helt omsat plantekompost, så der det bedste at vente med at lave højbedet til efteråret, når der ikke skal sås frø i jorden. En omsat kompost lugter af jord og ligner jord. En ikke omsat kompost er gift for nysået frø. Når jord og eventuel kompost er blandet, fyldes det igen i bedet, der nu vil hæve sig lidt op over jorden. For at holde på jorden kan du anvende en ramme af lærketræ, stål eller kampesten. Brug ikke noget med tjære eller kemikalier. Hvert efterår ligger du en smule mere kompost på bedet og river det ned i det øverste jordlag. Nix mere. Har du ikke en omsat kompost, kan du blande din jord med en tredjedel spagnum og også her gerne lidt sand, hvis jorden er i retning af det lerede.lalu

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...