Gandrup

Let sejr til HIF

HJALLERUP:Mens Hjallerup i sin premierekamp i serie 3 på udebane mod Ulsted undervurderede modstanderne og tabte med 0-4, spillede holdet på livet løs i hjemmekampen mod Nørresundby Boldklub og vandt med 8-1 efter at første halvleg var sluttede 4-0. Men NB'erne var nu også svære at undervurdere for de havde íkke særlig meget at byde på, så HIF'erne spillede fuldt så godt som i sidste sæson i serie 4. Hjallerup er nu placeret som nummer otte med trepoint for to kampe. Michael Hovaldt var dagens mand, da han scorede fire af HIF's mål, mens Mikkel Botin, Jacob Bruun, Sandy Jørgensen og Morten Sølvkjær alle lavede hver et mål for Hjallerup. Hjallerups hold i serie 4 fik sit første point i denne sæson, da holdet spillede uafgjort 1-1 mod ubesejrede AAB på Hjallerup Stadion, mens holdet i serie 5 tabte til Vester/Hassing-Gandrup med 2-1 og nu er nummer seks med tre point for to kampe.