Kongerslev

Let sejr til oprykkerne

SEBBERSUND:Sebber IF havde ikke svært ved at vinde lørdagens udekamp mod Nr. Kongerslev IF, der blev besejret med 4-0 efter Sebberføring på 1-0 ved pausen. Træner Lars Borregaard havde valgt at lade spillerne forsøg sig på andre pladser end de sædvanlige. Alligevel styrede gæsterne begivenhederne, og efter et kvarter sendte Claus Rask Sebber på sejrskurs. Efter pausen rykkede man tilbage til traditionel opstilling, men første efter 20 minutter kom der gang i scoringen, da Thomas Staun, Kjeld Frandsen og Rene Jørgensen i nævnte rækkefølge og inden for et relativt kort tidsrum afgjorde kampen.