Let skatten for det grå guld

Medier, aviser og erhvervsblade kommenterer ivrigt vismændenes forslag om at give dem på 64 år

et skatte frit år, for at få dem til at blive endnu et år på arbejdsmarkedet. Det har umiddelbart ikke arbejdsministerens interesse. Det er jeg da ked af, og især ked af det, fordi ministeren begrunder det med, at man kan jo ikke specifikt gå ind og belønne nogle, fordi netop er født et bestemt årstal. Nu formoder jeg selvfølgelig, at det har været vismændenes hensigt at ordningen skulle være permanent, og så ville der jo da være en årgang hvert år. Så helt præcist finder jeg det svært at se det troværdige i den grund for afvisning. Men hvor svært kan det være? Hvis det er et oprigtigt ønske fra regeringen at holde de gamle og grå længere på arbejdsmarkedet, så må det da undre, at gode og realistiske forslag arkiveres lodret, inden man overhovedet har sat sig ind i indholdet overhovedet. Jeg har et andet og bedre forslag, som vil trylle mange tusinde ældre frem på arbejdsmarkedet. I stedet for alene at begrænse sig til de 64-årige så kunne man da sige, at alle over, f.eks. 64 i lige så mange år de magter og ønsker at være aktive, skattefrit kunne tjene 140-150.000 kroner om året. Hvorfor nu netop det beløb. Jo det svarer vel i runde tal til det de pågældende ellers skulle have fra staten i en eller anden overførselsindkomst. Så det må jo være absolut indkomst neutralt for statskassen. Og det er jo i virkeligheden således, at levealderen heldigvis stiger og rigtig mange bliver ved til langt over de 64. Her i vores virksomhed har vi chauffører, der har rundet de 70, lige som undertegnede når dette runde hjørne næste år. Og jeg synes ærlig talt, at sådanne mennesker burde belønnes for deres flid og virke. (jeg holder mig selv udenfor gevinstlisten i den her forbindelse), lige så længe de kan og har lysten. Disse mennesker er super ansvarsbevidste og pligtopfyldende og selvfølgelig top erfarne, et næsten ikke eksisterende sygefravær, og ikke barnets første sygedag m.m. Slige flotte tal/statistikker kan de yngre generationer, hvorfra erhvervslivet har deres naturlige tilgang, ikke just prale af at have som adelsmærke. Og ærlig talt så må det vel snart hænge den bred del af befolkningen langt ud af halsen, at det eneste der optager folk, det er dagen, hvornår kan jeg komme på efterløn. Selvfølgelig har alle lov og ret til at have deres egne holdninger og mål, og det skal jeg ikke forsøge at ændre på. Jeg ved kun, hvad der mine egne holdninger og mål. Personligt vil jeg gøre alt for at udsætte min bogstavelige pensionsalder så lang tid som mulig. Dermed ikke sagt, at man vil arbejde som et vilddyr nat og dag. Men det er jo ikke ensbetydende med, at den dag man fylder 60 så er lysten og evnen til fortsat at være en del af drivkraften i den del af erhvervslivet/arbejdsmarkedet pist væk. Nej hvor svært kan det være! Giv alle over 64 (eller evt anden alder) skattefrihed på lønindkomster, så skal I bare se hvor mange der kommer frem i lyset. Det ville jo da også i høj grad minimere graden af tilskyndelse af sort arbejde, skal I da bare lige vide. Og glem så ikke, at det GRÅ GULD er guld værd enten det drejer sig om mand eller kvinde. Slip dem løs, så skal I bare lige se hvad der ske.