Vin

Let vin til svinekød

Mommessin Fleurie im­por­te­res af AMKA, Ran­ders (tlf. 86419600).

Mommessin Fleurie im­por­te­res af AMKA, Ran­ders (tlf. 86419600).

Svinekød giver rigtig mange muligheder for at vælge vin. En mager svinekotelet er let i stilen, mens en nakkesteg er noget ganske andet. I dagens hovedret indgår både magert og fedt svinekød, så der skal findes en kombination. Jeg har valgt at satse mest på det fede, fordi vinen dertil også passer fint til det magre - og den passer til årstiden. Det er tiden at åbne sæsonen for de lette vine fra Beaujolais. Hvis de køles ned til en halv snes grader, kan de gå som kraftige roseer, men det bedste er nok at drikke dem ved omkring 15 grader. Det er altid en god ide at vælge en af de 10 cru'er fra området. De er aldrig helt billige, men der er rimelig sikkerhed for kvalitet. Fleurie er en af dem i den frugtrige ende. I mange supermarkeder kan man købe sådan en fra f.eks. Mommessin til knap 90 kr.