Lokalpolitik

Letbane er ikke urealistisk

Foranalyse anbefaler bane hele vejen til Vestbyen - til gengæld er der ikke taget stilling til, om det skal være sporvogn eller hurtigbus

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sådan kunne den ny letbane gennem Aalborgs midtby godt komme til at se ud. Ifølge den ny foranalyse kan det ganske vist også være, at man ender med at vælge en hurtigbus-løsning.

AALBORG:En ny letbane, som kommer til at gå fra det ny universitetshospital i Aalborg Øst til området omkring Skydebanevej i Vestbyen, er slet ikke urealistisk.

Det mener rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling og formand for Nordjyllands Trafikselskab, Thomas Kastrup-Larsen (S), som i går deltog i et seminar, hvor byrådet, regionsrådet samt NTs bestyrelse og repræsentantskab fik forelagt resultaterne af den foranalyse, de har gennemført i fællesskab.

To modeller

Ifølge analysen vil man i givet fald skulle vælge mellem to forskellige modeller: En letbane, som er en moderne sporvogn, eller en superhurtig buslinje, der kører i sit eget spor.

Til gengæld rejses der i foranalysen ingen tvivl om, at letbanen bør føres via Boulevarden og midtbyen hele vejen til Vestbyen i stedet for at slutte ved banegården.

Flere passagerer

- Det er der to meget væsentlige årsager til. For det første vil det give flere passagerer, fordi der er mange studerende og andre fra Vestbyen, der har ærinder i Aalborg Øst. Og for det andet vil det også forbedre trafikafviklingen i midtbyen betydeligt, forklarer Kastrup-Larsen.

Han peger - ligesom foranalysen - på, at der vil være 25.000 flere indbyggere i Aalborg i 2025. Og samtidig vil etableringen af det ny supersygehus og udbygningen af området omkring universitetet også skabe et øget behov for en mere effektiv kollektiv transport til og fra Aalborg Øst.

Undgår bilkøer

- Ud over de mange ansatte, som skal på arbejde, går udviklingen i dag jo mod, at man er indlagt i kortere og kortere tid. Og derfor vil der også være en masse patienter og pårørende, som har brug for at komme til og fra området uden at skulle sidde i lange bilkøer, forklarer han.

I løbet af 2014 og 2015 gennemfører Aalborg Kommune og Region Nordjylland en VVM-redegørelse, som medfinansieres af staten, og på sigt mener Thomas Kastrup-Larsen heller ikke, det er urealistisk, at staten vil være med til at realisere banen.

Skal også selv rejse penge

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst