Velgørenhed

Letkøbt at kritisere bistand

U-LANDE:Det er en let sag at kritisere. Også når det gælder størrelsen på den bistand, Danmark yder til u-lande overalt i verden. Danmarks u-lands-bistand er på en størrelse, som et flertal i Folketinget har fundet forsvarligt. Selv om dette flertal har fundet det tilrådeligt at nedskære dette bidrag, ligger Danmark stadig blandt de lande i verden, der præsterer den største ydelse til u-lande. Blot én af de forsvarlige begrundelser for at reducere Danmarks u-landshjælp kan være, at vi som nation har en forpligtelse til at huse asylansøgere og flygtninge. Så længe disse ikke er kommet i en situation, hvor de bliver i stand til at ernære sig selv, er de rent faktisk at sammenligne med mennesker i de fjerne lande, som u-landshjælpen oprindeligt var tiltænkt. Som de fleste vil være bekendt med, er det en bekostelig affære at huse disse fremmede; langt mere bekosteligt end hvis de var blevet hjulpet i deres hjemland eller i dets nærhed. Ud over Danmarks officielle u-lands-bidrag bliver der frivilligt og privat af skatteborgerne indbetalt og afleveret i kirkebøsserne et mere eller mindre ukendt bidrag til alle de kendte kirkelige og andre hjælpeorganisationer samt til missionsselskaberne. Det kan ikke bestrides, at langt mere end hundrede år før nogen tænkte på at kalde noget for u-landshjælp, drev danske missionsselskaber ved hjælp af indsamlede midler og frivilligt arbejde et omfattende missions- og hjælpearbejde i bl.a. Afrika, Asien og Sydamerika. De aktuelle regnskaber for de enkelte missionsselskaber kan fortælle, hvor store beløb der stadig er tale om. Der findes naturligvis også opgørelser over, hvor meget der kommer ind i kirkekollekter, ligesom der findes beregninger over, hvor store beløb, skatteborgerne – i henhold til fradragsregler herom – har trukket fra som gaver til velgørende formål, hvoraf nogle har med u-landshjælp at gøre. Der indkommer tillige hvert år mange millioner kroner til u-landsarbejde gennem frivilligt arbejde i landets genbrugsbutikker. Både Danmission, Dansk Missions Selskab, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Sudan-Missionen, Y's Men's klubberne og andre organisationer har genbrugsbutikker i talrige større og mindre byer i Danmark, hvor hundredevis af frivillige og ulønnede medarbejdere bruger deres fritid. Arbejdsføre mænd står for afhentning af alle tænkelige genbrugseffekter fra møbler til tøj, husgeråd og alt i stort og småt, mens andre – overvejende damer – afsætter effekterne i butikkerne. Der forekommer næsten altid katastrofer eller katastrofelignende situationer rundt omkring på jorden. Vi har lige oplevet den forfærdelige flodbølgekatastrofe i Asien. Her var tale om en naturkatastrofe, som ingen kunne sætte noget op imod, endsige drages til ansvar for. Men i Afrika har der allerede længe pågået en menneskeskabt sult- og flygtningekatastrofe i Sudan. Under alle omstændigheder skal mennesker hjælpes i sådanne katastrofetilstande. Medlidende mennesker har da også ydet forbavsende store summer for at afhjælpe den værste elendighed. Partiet De Radikale fremsatte for kort tid siden det forslag, at der til imødegåelse af katastrofesituationer overalt på kloden burde oprettes en katastrofefond. National eller international. Det lyder som et enestående godt og praktisk forslag, som enhver ansvarlig politiker vil kunne bifalde. Danmark kunne oprette sin fond. Ethvert land kunne oprette sin, eller fonden kunne etableres internationalt, eventuelt i FN-regi. Katastrofefonden, hvis midler kun skulle finde anvendelse i henhold til vedtagne regler, kunne for Danmarks vedkommende etableres ved, at eksempelvis en bestemt procentdel af den vedtagne u-landshjælp og mulige private bidrag kunne tilflyde fonden og båndlægges dér, indtil anvendelse kommer på tale. Det er letkøbt at kritisere størrelsen af Danmarks u-landsbistand. Man kan naturligvis altid sige, at hjælpen burde være større. Men da destinationerne for bistandsmodtagelse rent faktisk er at sammenligne med et bundløst kar, må de ansvarlige politikere og andre foretage en rimelig afvejning og prioritering med hensyn til, hvor bistand skal bevilges. De, der vil kritisere og synes, at bistanden skulle være større, vil jeg foreslå at gribe i egen barm eller pengepung og selv yde efter evne. På den måde kunne de demonstrere handling bag deres intentioner.